Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Interferens gennem en Spalte. 547 Knippet mærkede med Tallene 1. 2. 3. 4. 5, 6. 7. 8. 9, 10. 11 og lad Vejforskellen paa de to Randstraaler være en hel Bølge- bredde, o: AD er en hel Bølgebredde. I dette Tilfælde vil aaben- bart den midterste Straale, som er mærket med Tallet 6, have en halv Bølgebredde længere at gaa end Randstraalen ved B. Naar da den sidste fremkalder et Bølgebjerg paa Væggen, vil Straale 6 frembringe en Bølgedal, og de to Straalers Virkninger ville paa den Maade ophæve hinanden. Ganske paa samme Vis gaar det med Straalerne 1 og 7, 2 og S, 3 og P, 4 og 10, 5 og 11, de ophæve hinanden parvis. Hele Lys- knippet vil saaledes paa Grund af Inter- Fig. 408' Interferensbillede. ferens mellem dets enkelte Straaler ingen Lysvirkning frembringe paa Væggen. Havde Vejforskellen for Randstraalerne i Lysknippet været to hele Bølgebredder (□: havde Straalerne afveget endnu mere fra deres oprindelige Retning), saa vilde Randstraalen ved B og Straale 6 have haft en Vejforskel paa en hel Bølgebredde. Tænker man sig Spalten delt i to ligestore Dele, er det klart, at hver Dels Straaler indbyrdes ville ophæve hinandens Virkning. Ganske paa samme Maade vil det gaa, naar Randstraalernes Vej- forskel er 3, 4, 5 o. s. v. hele Bølgebredder. — I Retninger, som svare til disse Vejforskelle, vil der altsaa (hvad enten Spalten er vid eller snæver, selvfølgelig indenfor visse Grænser) intet Lys sendes til Væggen, og de tilsvarende Punkter paa denne ville for- blive ubelyste. Men naar Randstraalerne afvige 1, 3, 5, 7 o. s. v. (et ulige Antal) halve Bølgebredder, vil der altid sendes noget Lys til Væggen i de paagældende Retninger, og Væggen vil blive be- lyst i de dertil svarende Punkter. Væggen vil frembyde et Billede som Fig. 408, i Midten en lys Stribe og til Siderne for denne afvekslende mørke og lyse Striber. Maaler man Afstanden mellem to efter hinanden følgende mørke Striber, og bestemmes den Vinkel, som Lysknippet afviger fra den oprindelige Straaleretning. er det en simpel geometrisk Opgave at 35*