Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

546 Interferens gennem en Spalte. Heraf fremgik jo klart, at de mørke Linier i Solspektret vare fast knyttede til Sollyset, hvad enten det kom direkte til os fra Solen, eller det først naaede os efter at være tilbagekastet fra en Planets Overflade. — Endnu en vigtig Iagttagelse meddelte Fraunhofer i de samme Afhandlinger fra 1814—15, den nemlig, at den lyse Linie, som han havde iagttaget i Olieflammens Spektrum, faldt nøjagtig samme Sted som den mørke Linie D i Solspektret. Fraunhofers Afhandlinger vakte ikke særlig Opsigt i Fysikernes Kreds og fremkaldte ikke videregaaende Undersøgelser over Spektret. Han fortsatte imidlertid selv sine Arbejder i Begyndelsen af Tyverne, efter at han 1818 havde flyttet det optiske Institut til München, hvor han hædredes med Professortitlen og udnævntes til Medlem af Akademiet. Det var stadig de mørke Linier i Solspektret, han søgte at studere nøjere. I den Hensigt fremstillede han Spektret ved det saakaldte »Gitter«. § 426. Vi have tidligere set (§ 411), at der kan dannes et Spektrum ved Lysets Bøjning. Paa en snæver Spalte A B (som er vist stærkt forstørret paa Fig. 407) falder et Knippe ensfarvede Lysstraaler S S. I selve Spalten, altsaa i Linien A B. ere de enkelte Straaler i samme Svingningstilstand, og fra hvert Punkt i A B, vil der i Henhold til Huyghens’ Princip udgaa ny Lys- bølger. Forudsættes nu. at den Væg, hvorpaa Lyset fra Spalten optages, er saa langt fjernet fra denne, at alle Linier fra A B til et Punkt af Væggen kunne betragtes som paral- lele, da er det klart, at midt ud for Spalten vil Væggen træffes af Lys i samme Svingningstilstand og altsaa blive stærkt belyst. — Anderledes gaar det derimod de Lysstraaler, som bøje af fra deres oprindelige Fig. 407. interferens gennem én Spalte. Retning. Betragte vi saalødes Lys- knippet, som danner Vinklen v med S A C, ville dets Straaler have en ulige langVej til Væggen. Lad os fæste Opmærksomheden paa et bestemt Antal Straaler i