Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

De fraunhoferske Linier. 545 Fraunhofer gav hosstaaende Tegning af det forstørrede Spektrum, som han saa i sin Kik- kert. I dette fandt han til Overmaal de Holde- punkter, han søgte. Spektret var nemlig ved lodrette mørke Linier delt i en Mængde ulige brede Bælter, og de mørke Linier fandt han ved gentagne Forsøg altid paa samme Sted. De ere karakteristiske for Sollyset. At de ere tilstede i Solspektret, betyder aabenbart, at der mangler visse Farvestraaler i Sollyset, havde dette nemlig indeholdt Straaler svarende til alle Farveovergange fra det yderste røde til det yderste violette, saa vilde Spektret have vist sig uafbrudt (kontinuert). Enkelte af disse fraunhoferske Linier, som Solspektrets mørke Striber kaldes efter deres Opdager, ere langt tykkere end andre, i Særdeleshed udmærke sig 8 Linier, der betegnes ved Alfabetets første 8 Bogstaver A, B. C, D, E, F, G-. H. (se Fig. 406). Men Fraunhofer talte iøvrigt over 500 mørke Linier, hvoraf der fand- tes særlig mange i den blaa og violette Del af Spektret. Nu havde han fortrinlig Hjælp til Konstruk- tionen af farvefri Linser, idet han kunde maale Brydningsforholdene for to eller flere af de mørke Linier i de ulige Glassorter, og en Be- regning gav ham derpaa Besked om, hvordan den sammensatte Linses enkelte Dele skulde formes. § 425. Det er en Selvfølge, at Spektrets mørke Linier i højeste Grad interesserede Fraun- hofer. Han overbeviste sig om, at de ikke skyld- tes Interferens ved Lysets Bøjning. Men der- næst undersøgte han Lyset fra andre Himmel- legemer og fandt, at Maanens og Planeternes Lys viste ganske de samme mørke Striber som Sollyset, medens Fiksstjernerne udsendte Lys, hvis Spektrum var meget forskelligt fra Sollysets. Historisk Fysik. I. 35