Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Maaling af et Steds Bredde. 45 Fig. 27. Et Steds Polhøjde er lig dets geografiske Bredde. dier og Bredden fra Ækvator til Thule 46200 Stadier. Den Maade, som han nu indførte til at betegne ethvert Steds Beliggenhed paa, er den, af. man skulde angive dets Afstand fra Ækvator og dets Afstand Øst eller Vest for et bestemt Sted paa Jorden. Hin Af- stand kaldtes saa Stedets Bredde, denne dets Længde, Navne, der skrive sig fra, at den da kendte Del af Jorden havde sin Bredde i Nord-Syd, sin Længde i Øst-Vest, og disse Navne bruges endnu, medens ikke saa sjældent nogen undrer sig over, at man bruger Navne som Længde og Bredde paa en Kugle. § 46. Maaden, hvorpaa et Steds geografiske Bredde bestem- mes, er simpelthen at maale Pol- højden paa Stedet. — Denne er nemlig nøjagtig ligesaa mange Grader og Minutter som Stedets Afstand fra Ækvator, noget som det ikke er vanskeligt at indse. Fig. 27 forestiller Jorden, NS dens Akse, ÆQ Ækvator. Fra Stedet s er der tegnet en Linie sP mod Verdenspolen, sh er Stedets Horizont og Lodlinien er ms. Denne sidste Linie maa danne lige store Vinkler med de parallele Linier sP og mN. Altsaa — Vinklerne v og u ere lige store. Men Stedets Polhøjde p faas ved at trække v fra 90°, og Stedets Bredde ö faas ved at trække u fra 90°; altsaa maa p og b være lige store. Var Polarstjernen nu ganske præcis i Polen, behøvede man paa en Rejse kun at maale dens Højde, og man vidste da nøj- agtig Stedets Bredde. Sømanden, for hvem det er af Vigtighed til enhver Tid at vide, hvor paa Havet han er, benytter dog oftere Solen ved Middagstid til denne Bestemmelse. Ved Middagstid gaar Solen næsten parallelt med Horizonten, og det gælder derfor ikke saa nøje, om dens Højde bliver maalt lige i det Øjeblik, da Solen er nøjagtig i Syd, og som man vanskelig kan kende til Søs, livor man ikke har sikker Nordlinie. Har man først Solhøjden, kan man af »Nautical Almanak« finde, hvor stor Solens Polafstand er paa hver Dag i Aaret. Lægges disse to Maal sammen (se