Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

46 Maaling af et Steds Længde. Fig. 2), faar man aabenbart Polens Afstand fra den sydlige Horizont, og trækkes det udkomne fra 180°, faar man Polhøjden og altsaa Stedets Bredde. § 47. Bestemmelsen af et Steds Længde var, navnlig i Old- tiden, en vanskeligere Sag. Steder, der ligge lige Nord og Syd for hinanden, have aabenbart Middag samtidig. En Linie fra Pol til Pol gennem saadanne Steder, der have Middag samtidig, kaldes en Meridian. Derimod har man i forskellige Meridianer Middag paa forskellig Tid; og denne Klokkesletsforskel beror paa, hvor fjernt de to Meredianer ere fra hinanden. Da Jorden drejer sig 360° i 24 Timer, drejer den sig 15° i 1 Time, 1° i 4 Minut- ter. For hver Grad et Steds Meridian er længere mod Vest, er Klokken altsaa 4 Minutter færre. Kender man to Steders Klokke- sletsforskel, kan man altsaa udregne, hvormange Grader det ene er vestligere end det andet. Man kan derfor med et nøjagtigt Ur (Kronometer), som gaar rigtigt paa et Sted af Jorden, rejse hen til et andet Sted og ved at sammen- ligne det med Klokkeslettet, saaledes som det der forefindes, beregne de to Steders Længdeforskel i Grader. Men i Oldtiden havde man ikke nøjagtige Ure. Endnu mindre havde man den elektriske Telegraf, hvorved man i vore Dage i et Nu kan melde til et Sted, hvad Klokken er paa et andet. — Derimod fik Hippark den sindrige Tanke: under Maanefor- mørkelse at benytte Maanen som et Slags Verdenstaarnur. I Rom og Aleksandria ser man samtidig Maanen formørkes, og Aleksandrinerne sige da — ved Hjælp af astronomiske Iagttag- elser — at Formørkelsen indtraf f. Eks. Kl. 10, medens Romerne sige, at den fandt Sted Kl. 8T 52M. Klokkesletsforskellen paa de toSteder er altsaa 1T8M, Roms Længde Vest for Aleksandria altsaa 17°. I den nyeste Tid plejer man efter Ludvig XIII’s Ordre 1634 at regne Stedets Længde i Forhold til Ferro, den sydligste af de kanariske Øer. Sømanden bruger dog oftere Greenwich Observatorium *) ved *) 17° 39' 46" Øst for Ferro.