Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

554 Kirchhoffs Teori. bag den farvede Flamme. Jeg slutter endvidere, at de af Solspektrets mørke Linier, som ikke fremkaldes ved (Lysets) Indsugning i Jordens Atmosfære, opstaa, fordi der i den glødende Solatmosfære findes Stoffer, som selv udsende de samme Farvestraaler. Man kan have Lov til at antage, at den gule Lyslinie D altid skyldes en Flamme med Natrium i. Den mørke D-Linie i Sol- spektret falder jo nøje sammen med Natriumlinien, og det maa derfor være tilladeligt at slutte, at der findes Natrium i Solens Atmosfære.« Kirchhoff tænker sig altsaa, at selve Sollegemet er hvidglødende og udsender alle Farvestraaler, men af disse tilbage- holder Solatmosfæren bl. a. de gule Natrium-Straaler 7), fordi den indeholder glødende Natriumdamp. Det Solspektrum, vi se, er altsaa et Absorbtionsspektrum, idet jo nogle af Spektrets Farvestraaler ere helt eller delvis indsugede af det Stof, Lyset er gaaet igennem. Han slutter Afhandlingen med at skrive: »Ved denne Iagt- tagelse vinder Studiet af farvede Flammers Spektre stor, ny Inter- esse. Jeg vil sammen med Bunsen føre disse Undersøgelser saa vidt, som vore Midler tillade. Vi maa da ogsaa nøjere undersøge den af mig iagttagne ejendommelige Svækkelse, som Lyset lider ved at straale gennem Flammen. (Jeg har erfaret, at) Drummonds Kalklys kræver en Kogsaltflamme af lav Varmegrad, f. Eks. en Flamme fremstillet af vandholdig Spiritus, for at Dobbeltlinien D skal kunne ses tydelig. Bunsens Lampe (hvorom senere) kan ikke bruges hertil, i den er Varmegraden for høj, saa det mindste Spor af Natrium i Flammen har øjeblikkelig til Følge, at Z)-Linien viser sig stærkt lysende. Vi forbeholde os at drage de videre- gaaende Slutninger af denne Kendsgerning.« § 432. Det vigtigste i denne korte Afhandling er aabenbart den paapegede Sammenhæng mellem de Straaler, som en Flamme udsender, og de Straaler, som den samme Flamme svækker (o: delvis indsuger), naar der sendes hvidt Lys gennem den. I Varmelæren (II §§ 132 og 133) bliver der gjort Rede for, at to lige varme Legemer, som stilles overfor hinanden, ville være i Straalingsligevægt. Heraf følger nødvendigvis, at der maa være samme Forhold mellem de to Legemers Evne til at udsende og til at indsuge Straaler. Udstraaler det ene Legeme 10 Gange saa stor en Varmemængde som det andet, da kan Straalingsligevægten