Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
554
Kirchhoffs Teori.
bag den farvede Flamme. Jeg slutter endvidere, at de af
Solspektrets mørke Linier, som ikke fremkaldes ved
(Lysets) Indsugning i Jordens Atmosfære, opstaa, fordi
der i den glødende Solatmosfære findes Stoffer, som
selv udsende de samme Farvestraaler.
Man kan have Lov til at antage, at den gule Lyslinie D altid
skyldes en Flamme med Natrium i. Den mørke D-Linie i Sol-
spektret falder jo nøje sammen med Natriumlinien, og det maa
derfor være tilladeligt at slutte, at der findes Natrium i Solens
Atmosfære.« Kirchhoff tænker sig altsaa, at selve Sollegemet er
hvidglødende og udsender alle Farvestraaler, men af disse tilbage-
holder Solatmosfæren bl. a. de gule Natrium-Straaler 7), fordi den
indeholder glødende Natriumdamp. Det Solspektrum, vi se, er
altsaa et Absorbtionsspektrum, idet jo nogle af Spektrets
Farvestraaler ere helt eller delvis indsugede af det Stof, Lyset er
gaaet igennem.
Han slutter Afhandlingen med at skrive: »Ved denne Iagt-
tagelse vinder Studiet af farvede Flammers Spektre stor, ny Inter-
esse. Jeg vil sammen med Bunsen føre disse Undersøgelser saa
vidt, som vore Midler tillade. Vi maa da ogsaa nøjere undersøge
den af mig iagttagne ejendommelige Svækkelse, som Lyset lider
ved at straale gennem Flammen. (Jeg har erfaret, at) Drummonds
Kalklys kræver en Kogsaltflamme af lav Varmegrad, f. Eks. en
Flamme fremstillet af vandholdig Spiritus, for at Dobbeltlinien D
skal kunne ses tydelig. Bunsens Lampe (hvorom senere) kan
ikke bruges hertil, i den er Varmegraden for høj, saa det mindste
Spor af Natrium i Flammen har øjeblikkelig til Følge, at Z)-Linien
viser sig stærkt lysende. Vi forbeholde os at drage de videre-
gaaende Slutninger af denne Kendsgerning.«
§ 432. Det vigtigste i denne korte Afhandling er aabenbart
den paapegede Sammenhæng mellem de Straaler, som en Flamme
udsender, og de Straaler, som den samme Flamme svækker (o:
delvis indsuger), naar der sendes hvidt Lys gennem den.
I Varmelæren (II §§ 132 og 133) bliver der gjort Rede for, at
to lige varme Legemer, som stilles overfor hinanden, ville være i
Straalingsligevægt. Heraf følger nødvendigvis, at der maa være
samme Forhold mellem de to Legemers Evne til at udsende og
til at indsuge Straaler. Udstraaler det ene Legeme 10 Gange saa
stor en Varmemængde som det andet, da kan Straalingsligevægten