Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Kirchhoffs Teori. 555 ikke finde Sted, med mindre det første Legeme indsuger Varme- straalerne 10 Gange saa stærkt som det andet. Hvad der saa- ledes er godtgjort for Varmestraaler, gælder ogsaa for Lysstraaler, idet Lys- og Varmestraaler kun ere forskellige ved Svingningernes Hurtighed, ganske som Farvestraalerne indbyrdes ere forskellige (jfr. § 410 og II § 144). Kirchhoff udviklede nøjere denne Sammenhæng mellem Ud- straaling og Indsugning. Han paaviste, at det fundne Forhold maa gælde for hver enkelt Straaleart, karakteriseret ved sin Bølge- bredde. Nu er der jo som omtalt Flammer, der udsende mono- kromt Lys, o: Lys af en bestemt Bølgebredde. En saadan mono- Fig. 411. Kirchhoffs første Spektroskop. krom Flamme maa altsaa i fortrinlig Grad indsuge (absorbere) Lys af samme Bølgebredde, som tilhører dens egne Straaler. Hermed har han en fuldstændig Forklaring af sit Forsøg, hvor han sendte Sollys eller Kalklys gennem en Natriumflamme, inden det spredtes i Prismet. Natriumflammen udstraaler jo det gule Lys, som svarer til den dobbelte P-Linie. Dette Lys findes ogsaa i Sollyset, men er der langt stærkere end i Natriumflammen, hvorfor det svækkes i denne, saa der i Spektret viser sig en mørk Linie (o: lysfattig Linie) langt tydeligere, end om Sollyset direkte var sendt til Prismet. — I Kalklyset, som er hvidglødende, findes alle Farvestraaler; det giver altsaa et uafbrudt Spektrum; men sendes det gennem Natriumflammen, viser Spektret sig øjeblikke- lig afbrudt ved den mørke Dobbeltlinie D. • § 433. Det er nævnt i Slutningen af § 429, at man, før