Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Brintspektrum. 559 hvorimellem elektriske Gnister, som frembringes af en Ruhmkorffs Maskine (hvorom senere), slaa over. Luften i Røret bliver da lysende og kan undersøges spektroskopisk, idet den snævre Del af det geisslerske Rør anbringes foran Spektroskopets Spalte. Fig. 417 antyder Brintspektret. Der er 3 tydelige Linier C (rød), F (grøn) og li (violet), som faldt sammen med de 3 fraunhoferske Linier C, F og h, men desuden findes der et større Antal Spektrallinier udenfor h i den violette Del af Spektret. Spektrallinierne komme kun frem, naar Lyset udsendes fra glødende Dampe eller Luftarter, som have et passende Tryk. Faste og draabeflydende Legemer, der ophedes til Glødning, ud- sende Lys, som give uafbrudte (kontinuerlige) Spektre. — Spektret kan ogsaa være en Mellemting mellem et kontinuerligt Spektrum og et Liniespektrum, idet det kan bestaa af en Række lysende Baand med mørke Mellemrum. Spredes Lyset stærkt, opløser Baandene 7000 6000 5000 I i i 1 1 I i 1 ' 1 1 ! I 1 I I 1 I I 1_—!--—!—I—L C F h 4000 i .1 i—L L. Fig. 417. Brintspektrum. sig til Grupper af lyse Linier (kannelerede Spektre). — Baand- spektre fremkomme især ved Glødning af sammensatte Stoffer, f. Eks. Kulbrinter. Men luftformige Grundstoffer kunne ogsaa give Baandspektre, saaledes naar de elektriske Gnister i Geisslers Rør ikke ere tilstrækkelig kraftige. Som Herschel og Talbot (§ 429) fremhævede kan man paa- vise overmaade smaa Mængder af et Stof ved en spektralanalytisk Undersøgelse. Kirchhoff og Bunsen fandt, at Vsoooooo Milligram klorsurt Natron farvede en Flamme, saa den gav en tydelig Na- triumlinie, og senere har man ved Induktionsgnister paavist Viooooooo Milligram Lithium. § 435. Ved Undersøgelse af mindre brydbare Straaler og af Lys fra stærke Lyskilder anvendes med Fordel Gitterspek- troskoper, som have den fortræffelige Egenskab, at de give di- rekte Oplysning om Spektralliniernes Bølgebredde. L (Fig. 418) er Kollimator, M. et Glasgitter og F Kikkerten, hvori Gitterspektret ses. F drejes over en nøjagtig inddelt Kreds, og af Drejnings- vinklen (Bøjningsvinklen) bestemmes Bølgebredden for den Spek-