Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
562
Solens Bygning.
fæstelse, som ikke begrundes af Forsøg med lysindsugende Flam-
mer paa Jordens Overflade, men som hidrører fra direkte Iagt-
tagelser af Sollyset. En saadan Stadfæstelse have vi faaet. Men
forinden vi gør os bekendt med denne, skal der kortelig oplyses,
hvad Astrofysikerne i Øjeblikket mener om Solens Bygning. —
Man taler fremdeles om en Solkerne; denne er imidlertid helt
unddraget en direkte Undersøgelse. Vi kunne slutte, at den rime-
ligvis er luftformig, idet dens Vægtfylde kun er 1.4 (§ 310). Var
den draabeflydende, vilde dens Vægtfylde være større, idet den
indeholder betydelige Mængder af tunge Metaller. Den luftformige
Solkerne er dog ikke uden videre at sammenligne med Luftmasser,
saadan som vi almindelig kende dem. Det store Tryk paa Solen
har til Følge, at den luftformige Solkerne bliver saa stærkt sam-
mentrykket, at dens Vægtfylde er større end Vands og dens Fly-
denhed omtrent som Kits — og dog er den luftformig paa Grund
af den høje Temperatur.
Udenfor Solkernen findes et stærkt glødende Skylag, Fotos-
færen, som danner Solens synlige Overflade. Det er i Fotos-
færen, at Solpletterne dannes, og at Solfakler rejse sig.
Solpletterne, der undertiden kunne dække en Million Kvadratmil, ere
Fordybninger i Fotosfæren og ere mørke, fordi Fordybningen er
fyldt med forholdsvis kold og derfor stærkt lysindsugende Damp,
som er falden fra ydre Luftlag omkring Solen ind mod denne. —
Medens Solpletter saaledes skyldes »Nedfald« af afkølet Damp,
skyldes Solfaklerne en »Opslyngning« af Fotosfæren paa enkelte
Steder. Faklerne kunne naa Højder paa 10,000 Mil og vise sig
lysstærkere end den øvrige Fotosfære, fordi Lyset fra dem har et
tyndere Luftlag at straale igennem.
Fotosfæren omsluttes af et noget koldere Luftlag paa ca. 200
Mils Tykkelse. Heri er det, at de fraunhoferske Linier opstaa
o: i dette Luftlag (eller Damplag) foregaar den udvælgende Ind-
sugning af Fotosfærens Lys.
Det indsugende Luftlag gaar over i den skarlagenrøde Kro-
mosfære, som bl. a. indeholder store Mængder Brint. Kromos-
færen udsender ofte underlig formede Udvækster, de saakaldte
Protuberans er, og er omgivet af Solatmosfærens yderste Del
Koronaen, der taber sig jævnt ud i det mørke Himmelrum.
§ 438. Under almindelige Forhold skelne vi ikke de for-
skellige Lag, hvoraf Solatmosfæren bestaar, fra hverandre. Ved