Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
562 Solens Bygning. fæstelse, som ikke begrundes af Forsøg med lysindsugende Flam- mer paa Jordens Overflade, men som hidrører fra direkte Iagt- tagelser af Sollyset. En saadan Stadfæstelse have vi faaet. Men forinden vi gør os bekendt med denne, skal der kortelig oplyses, hvad Astrofysikerne i Øjeblikket mener om Solens Bygning. — Man taler fremdeles om en Solkerne; denne er imidlertid helt unddraget en direkte Undersøgelse. Vi kunne slutte, at den rime- ligvis er luftformig, idet dens Vægtfylde kun er 1.4 (§ 310). Var den draabeflydende, vilde dens Vægtfylde være større, idet den indeholder betydelige Mængder af tunge Metaller. Den luftformige Solkerne er dog ikke uden videre at sammenligne med Luftmasser, saadan som vi almindelig kende dem. Det store Tryk paa Solen har til Følge, at den luftformige Solkerne bliver saa stærkt sam- mentrykket, at dens Vægtfylde er større end Vands og dens Fly- denhed omtrent som Kits — og dog er den luftformig paa Grund af den høje Temperatur. Udenfor Solkernen findes et stærkt glødende Skylag, Fotos- færen, som danner Solens synlige Overflade. Det er i Fotos- færen, at Solpletterne dannes, og at Solfakler rejse sig. Solpletterne, der undertiden kunne dække en Million Kvadratmil, ere Fordybninger i Fotosfæren og ere mørke, fordi Fordybningen er fyldt med forholdsvis kold og derfor stærkt lysindsugende Damp, som er falden fra ydre Luftlag omkring Solen ind mod denne. — Medens Solpletter saaledes skyldes »Nedfald« af afkølet Damp, skyldes Solfaklerne en »Opslyngning« af Fotosfæren paa enkelte Steder. Faklerne kunne naa Højder paa 10,000 Mil og vise sig lysstærkere end den øvrige Fotosfære, fordi Lyset fra dem har et tyndere Luftlag at straale igennem. Fotosfæren omsluttes af et noget koldere Luftlag paa ca. 200 Mils Tykkelse. Heri er det, at de fraunhoferske Linier opstaa o: i dette Luftlag (eller Damplag) foregaar den udvælgende Ind- sugning af Fotosfærens Lys. Det indsugende Luftlag gaar over i den skarlagenrøde Kro- mosfære, som bl. a. indeholder store Mængder Brint. Kromos- færen udsender ofte underlig formede Udvækster, de saakaldte Protuberans er, og er omgivet af Solatmosfærens yderste Del Koronaen, der taber sig jævnt ud i det mørke Himmelrum. § 438. Under almindelige Forhold skelne vi ikke de for- skellige Lag, hvoraf Solatmosfæren bestaar, fra hverandre. Ved