Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

568 Stjernespektre. tion i Jordens Lufthav, hvis Kvælstof og Ilt sammen med Vand- damp frembringer en ikke ubetydelig Del af Solspektrets mørke Linier. Disse saakaldte tell ariske Linier vise sig tydeligst, naar Solen staar lavt paa Himlen, idet Lysstraalerne da have et tykkere Luftlag at passere, end naar Solen staar højt. Den spektroskopiske Undersøgelse af Lyset fra Planeterne har oplyst, at Merkur, Venus og Mars have Atmosfærer, der ikke ere kendelig forskellige fra Jordens. Lyset fra Jupiter og Saturn give derimod en Absorbtionsstribe, som enten skyldes en ejen- dommelig Luftart eller hidrører fra Tryk- og Temperaturforhold i disse Kloders Lufthav. — Uranus’ og Neptuns Atmosfærer ere meget forskellige fra Jordens og indeholde i hvert Fald et Stof, som ikke findes i Jordatmosfæren. Maanens Spektrum falder nøjagtig sammen med Solens, hvad jo stadfæster, at Maanen ingen nævneværdig Luftkreds har. Kometerne vise dels et svagt kontinuerligt Spektrum (tilbage- kastet Sollys), dels et Kulbrinte-Spektrum. Enkelte Kometer have tillige vist Natrium- og Jernlinier. § 442. Spektralanalysen har saaledes sat os i Stand til at give i hvert Fald nogen Besked om de selvlysende Himmelkloders fysiske og kemiske Tilstand. — Fraunhofers omhyggelige Studium af Solspektrets mørke Linier var en første Begyndelse til den Kunst at læse Lysets Farvesprog, og Kirchhoff tydede Lysskriftens Alfabet ved Opdagelsen af, at glødende Luft udstraaler og ind- suger Lys af samme Bølgebredde — og mange Forskere søge nu ved Spektralanalysens Hjælp at gøre videnskabelige Erobringer, ligesom den anvendes til praktiske Laboratoriearbejder. Det er ikke alene Emissionsspektre med lysende Spektrallinier, som den praktiske Kemiker fremstiller for at paavise et Stofs Tilstede- værelse i saa smaa Mængder som Milliontedele af et Milligram, den praktiske Kemiker udnytter tillige i udstrakt Grad Absorb- tionsspektre med mørke Linier og Bælter i et Spektrum, dan- net af Lys, som har straalet gennem et absorberende Stof, hvor- paa Absorbtionsspektret altsaa bliver et Kendemærke. — Mange Dampe og Vædsker give saaledes meget karakteristiske Absorb- tionsspektre. Spektralanalysen har et vidtstrakt Virkefelt. Astrofysikeren erkender med sin spektroskopiske Kikkert, at der findes Brint paa Stjerner, som ere fjernede Tusinder af Lysaar fra os, og den