Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Stjernespektre. 567 4 439. Under Solformørkelsen kan Lyset fra de Lag af Sol- atmosfæren, som ligge nærmest udenfor Fotosfæren, undersøges. I disse Lag dannes de fraunhoferske Linier (jfr. § 437), og deres Lys skulde altsaa, hvis Kirchhoffs Teori er rigtig, bestaa af de Farvestraaler, som mangler i Solspektret, naar undtages de Farve- straaler, som indsuges af Jordens Atmosfære (jfr. § 441). Dette er da ogsaa bleven stadfæstet ved de Undersøgelser, der have fundet Sted under Solformørkelser, som ere indtraadte, siden Kirch- hoff fremsatte sine Anskuelser. Protuberanserne og det lysindsugende Lag have en Række Stoffer fælles, men det lysindsugende Lag indeholder flere end Protuberanserne. — For Tiden ved man, at der findes henved 30 af Jordens Stoffer paa Solen. Solens Korona udsender Lys med en grøn Spektrallinie, hvis tilhørende Stof, Koronium, vi endnu ikke kende, og vi have mange Stoffer (f. Eks. Guld og Kviksølv), som vi ikke have genfundet i Solspektret. 5 440. Fiksstjernerne have i Hovedsagen et Spektrum, som ligner Solens, altsaa et kontinuerligt Spektrum med mørke Tvær- linier, som dog ingenlunde falde paa samme Steder for alle Fiks- stjerner. Vi maa altsaa slutte, at Fiksstjernerne ligesom Solen have en stærkt glødende Kerne omgivet af Damp- og Luftlag. Italieneren Secchi og Tyskeren H. C. Vogel have delt Stjernespektrene i 3 Grupper efter Stjernernes stærkere eller sva- gere Glødning. — Gruppe I omfatter Spektrene af de »hvide« Stjerner, som gløde saa stærkt, at Metaldampene i deres Atmos- fære kim indsuger saare lidt Lys. Disse Spektre vise kraftige Brintlinier og svage Metallinier, enkelte ogsaa Heliumlinien (Sirius, Vega). 1 Gruppe II findes Spektre af Stjerner, hvis Glødnings- tilstand noget nær er den samme som Solens. De mørke Absorb- tionslinier ere kraftige og tydelige (Kapella, Aldebaran). Gruppe III har Spektre hidrørende fra Stjerner, hvis Glødning er saa svag, at de Stoffer, der danne Atmosfæren, ikke mere findes som fri Grundstoffer men have forenet sig til kemiske B orbindelser. Spek- trene vise mørke Linier og Baand (a i Herkules). I Stjernetaagerne er paavist Brint og Kvælstof, og man mener, at der ogsaa findes Helium. 6 441. Alle de fraunhoferske Linier skyldes imidlertid ikke Absorbtionen i Solatmosfæren, en Del af den hidrører fra Absorb-