Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

566 Helium. 5 B C S have mange Prismer). Lyset fra SSp som er direkte Sollys, giver et almindeligt Solspektrum med de fraunhoferske Linier. Lyset fra 8^ S2 forholder sig noget anderledes; det bestaar dels af alminde- ligt Sollys, dels af Lys fra den Protuberans, som er antydet paa Figuren. Det almindelige Sollys (Dagslyset), som falder paa S3, er imidlertid kun svagt, og det giver derfor i det stærkt spredende Spektroskop et lysfattigt Solspektrum. Protuberanslyset svækkes i Modsætning hertil ikke ved den stærke Spredning i Spektroskopet, ti Protuberanslyset giver kun enkelte lyse Spektrallinier. De fremtræde da tydeligt paa det lysfattige Solspektrum. Paa Figuren er angivet 3 Protuberans- linier, a ö, svarende til den fraunhofer- ske C-Linie, dc i det gule og ef sva- rende til den fraunhoferske j?-Linie. Drejes Spalten, saa den tangerer Solranden, faar man Protuberansens Form at se, naar Spalten gøres saa vid, at Protuberansbilledet kan dannes i det (se Fig. 423). Har Protuberansen 3 Spektrallinier, faar man selvfølgelig 3 Billeder af Protuberansen, et for hver Farve. I Protuberanser findes altid Brint og Calcium. Tillige viser Protuberans- spektret altid en gul Linie i Nærheden af Natriumlinien. Lige til 1895 kendte man ikke noget Stof, der havde denne gule Spektrallinie, og man mente der- Stof, som fandtes paa Solen, men som av det »hypotetiske« Grundstof Navnet Helium (efter Solen, helios). 1895 fandt imidlertid den engelske Kemiker Ramsay Stoffet Helium, der altsaa er rykket ind i de kendte Grundstoffers Række. Men morsomt er det, at Solspektret først skulde gøre os opmærksomme paa Stoffet Helium, skønt det findes paa Jordens Overflade. Protuberanserne kunne ogsaa undertiden indeholde Jern, Natrium, Nikkel, Kobolt, Mangan, Baryum, Strontium, Titan og Magnium. Fig. 423. Protuberansbillede. for. at den hidrørte fra et var os ubekendt: man g