Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Aleksandrias Fald. 57 den til Mars vil saaledes flyttes fra a o til a o", altsaa »tilbage- gaaende«. Længere fremme i Banen vil Mars atter synes at glide fremad fra ap til ap“. Er der først givet en Forklaring for, at Mars baade gaar frem og tilbage, følger det af sig selv, at der er Øjeblikke, da den vender, altsaa Stilstand. Nu gennemførte Ptolemæos saadanne Forklaringer, og underligt nok antog han følgende Orden af Himmellegemerne udfra Jorden: Maanen, Mer- kur, Venus, Solen, Mars, Jupiter, Saturn og yderst Fiksstjerne- himlen, medens et tidligere ægyptisk System ganske rigtig ansaa Venus for at komme nærmere til Jorden end Merkur. Ptole- mæos udtalte dog ikke sin Teori med større Sikkerhed, end at han tilføjede, at det var vanskeligere at forstaa Planeternes Be- vægelser end at beregne dem; men den blev ikke desmindre staaende som den eneste Forklaring, som noget, hvorom det vilde være en Forbrydelse at tvivle, og da man senere ikke rigtig kunde faa alle Bevægelserne til at passe, lappede man paa Teo- rien, idet man ikke alene lod det Centrum, hvorom Bevægelsen skete, selv bevæge sig i en Cirkel, men lod dennes Centrum igen bevæge sig i en Cirkel, hvis Centrum atter bevægede sig i en Cirkel o. s. v., i et meget stort Antal. ARABERNE. § 57. Efter Ptolemæos levede der ingen Astronom af større Betydning i Aleksandria eller i de andre græske Stæder, men dog endnu enkelte naturkyndige, hvorom senere. Endelig tabte Vi- denskaberne det faste Fodfæste, de i mange Aar havde haft i Aleksandria, da Muhamedanerne, der i de første 150 Aar efter Muhamed [ø] mest optraadte som erobrende Folk, i det 7de Aar- hundrede indtog Staden og ødelagde de sidste Rester af to store Biblioteker. Fortællingen om, at Kalifen Omar befalede, at Bø- gerne skulde brændes med de Ord: .»Enten indeholde disse Bø- ger, hvad der staar i Koranen, og da ere de overflødige, eller indeholde de andet, og da ere de ugudelige« — har forøvrigt i de senere Tider tabt noget i Tiltro; og det er ikke urimeligt, at mange Værker ere bragte andetsteds hen, navnlig til det østro-