Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Aleksandrias Fald.
57
den til Mars vil saaledes flyttes fra a o til a o", altsaa »tilbage-
gaaende«. Længere fremme i Banen vil Mars atter synes at glide
fremad fra ap til ap“. Er der først givet en Forklaring for, at
Mars baade gaar frem og tilbage, følger det af sig selv, at der
er Øjeblikke, da den vender, altsaa Stilstand. Nu gennemførte
Ptolemæos saadanne Forklaringer, og underligt nok antog han
følgende Orden af Himmellegemerne udfra Jorden: Maanen, Mer-
kur, Venus, Solen, Mars, Jupiter, Saturn og yderst Fiksstjerne-
himlen, medens et tidligere ægyptisk System ganske rigtig ansaa
Venus for at komme nærmere til Jorden end Merkur. Ptole-
mæos udtalte dog ikke sin Teori med større Sikkerhed, end at
han tilføjede, at det var vanskeligere at forstaa Planeternes Be-
vægelser end at beregne dem; men den blev ikke desmindre
staaende som den eneste Forklaring, som noget, hvorom det vilde
være en Forbrydelse at tvivle, og da man senere ikke rigtig
kunde faa alle Bevægelserne til at passe, lappede man paa Teo-
rien, idet man ikke alene lod det Centrum, hvorom Bevægelsen
skete, selv bevæge sig i en Cirkel, men lod dennes Centrum igen
bevæge sig i en Cirkel, hvis Centrum atter bevægede sig i en
Cirkel o. s. v., i et meget stort Antal.
ARABERNE.
§ 57. Efter Ptolemæos levede der ingen Astronom af større
Betydning i Aleksandria eller i de andre græske Stæder, men dog
endnu enkelte naturkyndige, hvorom senere. Endelig tabte Vi-
denskaberne det faste Fodfæste, de i mange Aar havde haft i
Aleksandria, da Muhamedanerne, der i de første 150 Aar efter
Muhamed [ø] mest optraadte som erobrende Folk, i det 7de Aar-
hundrede indtog Staden og ødelagde de sidste Rester af to store
Biblioteker. Fortællingen om, at Kalifen Omar befalede, at Bø-
gerne skulde brændes med de Ord: .»Enten indeholde disse Bø-
ger, hvad der staar i Koranen, og da ere de overflødige, eller
indeholde de andet, og da ere de ugudelige« — har forøvrigt i
de senere Tider tabt noget i Tiltro; og det er ikke urimeligt, at
mange Værker ere bragte andetsteds hen, navnlig til det østro-