Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
Muhamedansk Videnskabelighed.
merske Riges Hovedstad Konstantinopel, hvor græsk Kulturliv vel
ikke blomstrede stærkt, men dog holdtes i Live lige til Byens Er-
obring af Tyrkerne 1453.
Underligt nok maa det alligevel tilstaas, at Muhamedanerne, som
i den første Erobringsrus ødelagde saa meget af den græske Kultur,
dog skulde blive Bindeleddet mellem Oldtidens og Middelalderens
Kultur; ja uden dette vilde vort Kendskab til Oldtidsfolkenes Kul-
turliv rimeligvis have været saare ringe.
Det umaadelige muhamedanske Rige strakte sig i Vest over
Nordafrika og op i Spanien og i Øst langt ind i Asien, hen
imod Hindostan. Det blev dog efterhaanden delt; men de mæg-
tige Kalifer saavel i Bagdad som i Cordova [øj bleve i en
lang Aarrække Videnskabernes Beskyttere. De kaldte lærde ti]
deres Hof, uanset om disse vare Muhamedanere, Kristne eller
Jøder, dannede Biblioteker dels ved Afskrifter, dels ved arabiske
Oversættelser af græske Værker, og oprettede Højskoler paa flere
Steder i deres Rige. Bl. a. var Abdallah al Mamun, der blev
Kalif i Bagdad i Aaret 813 efter selv at være bleven opdraget
af en græsk kristen Lægø, en saa stor ynder af Videnskaberne,
at han, efter at have overvundet den byzantinske Kejser Mikael
III, ved Fredslutningen forlangte, at denne skulde levere ham Af-
skrifter af alle græske Værker.
I Spanien blomstrede Kalifernes Residentsstad Cordova navn-
lig i det 10de Aarhundrede. Den havde en Højskole, som fik Be-
søg endog af det kristne Europas Ungdom og en Bogsamling paa
600,000 Bind, som med Skam at melde blev brændt paa Befaling
af Kardinal Ximenes, da Ferdinand den hellige havde indtaget
Staden 1236. Cordova var i nogle Aarhundreder Europas Midt-
punkt for Videnskab, Kunst (Bygningskunst) og Poesi, ligesom det
mauriske Spanien i det 12te Aarhundrede talte 14 Højskoler og
70 offentlige Biblioteker. Ogsaa Landbrug, Havebrug, Bjærg-
værksdrift og Handel stod i de Tider højt hos Maurerne.
Det manglede heller ikke paa originale Forfattere blandt
Muhamedanerne; men saadanne fremragende Aander, som be-
tegne Vendepunkter i Videnskabens Historie, fremstod ikke. Det
var nærmest Kalifernes Interesse for Videnskaberne og deres to-
lerante Forhold overfor anderledes troende, der paa enkelte Knu-
depunkter kunde holde sammen paa de videnskabelige Bestræbel-
ser; men skønt flere Kalifer ved Skoler (i Cordova var der i det