Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
58 Muhamedansk Videnskabelighed. merske Riges Hovedstad Konstantinopel, hvor græsk Kulturliv vel ikke blomstrede stærkt, men dog holdtes i Live lige til Byens Er- obring af Tyrkerne 1453. Underligt nok maa det alligevel tilstaas, at Muhamedanerne, som i den første Erobringsrus ødelagde saa meget af den græske Kultur, dog skulde blive Bindeleddet mellem Oldtidens og Middelalderens Kultur; ja uden dette vilde vort Kendskab til Oldtidsfolkenes Kul- turliv rimeligvis have været saare ringe. Det umaadelige muhamedanske Rige strakte sig i Vest over Nordafrika og op i Spanien og i Øst langt ind i Asien, hen imod Hindostan. Det blev dog efterhaanden delt; men de mæg- tige Kalifer saavel i Bagdad som i Cordova [øj bleve i en lang Aarrække Videnskabernes Beskyttere. De kaldte lærde ti] deres Hof, uanset om disse vare Muhamedanere, Kristne eller Jøder, dannede Biblioteker dels ved Afskrifter, dels ved arabiske Oversættelser af græske Værker, og oprettede Højskoler paa flere Steder i deres Rige. Bl. a. var Abdallah al Mamun, der blev Kalif i Bagdad i Aaret 813 efter selv at være bleven opdraget af en græsk kristen Lægø, en saa stor ynder af Videnskaberne, at han, efter at have overvundet den byzantinske Kejser Mikael III, ved Fredslutningen forlangte, at denne skulde levere ham Af- skrifter af alle græske Værker. I Spanien blomstrede Kalifernes Residentsstad Cordova navn- lig i det 10de Aarhundrede. Den havde en Højskole, som fik Be- søg endog af det kristne Europas Ungdom og en Bogsamling paa 600,000 Bind, som med Skam at melde blev brændt paa Befaling af Kardinal Ximenes, da Ferdinand den hellige havde indtaget Staden 1236. Cordova var i nogle Aarhundreder Europas Midt- punkt for Videnskab, Kunst (Bygningskunst) og Poesi, ligesom det mauriske Spanien i det 12te Aarhundrede talte 14 Højskoler og 70 offentlige Biblioteker. Ogsaa Landbrug, Havebrug, Bjærg- værksdrift og Handel stod i de Tider højt hos Maurerne. Det manglede heller ikke paa originale Forfattere blandt Muhamedanerne; men saadanne fremragende Aander, som be- tegne Vendepunkter i Videnskabens Historie, fremstod ikke. Det var nærmest Kalifernes Interesse for Videnskaberne og deres to- lerante Forhold overfor anderledes troende, der paa enkelte Knu- depunkter kunde holde sammen paa de videnskabelige Bestræbel- ser; men skønt flere Kalifer ved Skoler (i Cordova var der i det