Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Overlevering fra Muhamedanerne.
59
10de Aarhundrede 80 Friskoler) og Bogsamlinger søgte at forplante
Videnskabernes Frugter ud i Folket, lykkedes det dog kun i ringe
Grad i Forhold til, hvad der blev gjort for at naa dette Maal.
Folket var nu en Gang ikke anlagt i denne Retning; og hvor
Folket ikke ligesom danner den brede Grund med Muligheder for,
at noget udmærket kan skyde frem hvorsomhelst, der kunde vel
Foranstaltninger som Kalifernes have sin Betydning med Hen-
syn til Overlevering og en vis ydre Glans, men i højere Grad
frugtbare bleve de ikke. Derfor maa den muhamedanske Periode
for den historiske Sammenhæng vel mindes, og det kan tilføjes,
at Araberne havde omhyggelige Astronomer, der f. Eks. foretog
Maalinger af Jordens Størrelse*), Himmellegemernes Stilling, Aa-
rets Længde, Ekliptikas Skraahed m. m., men da dette næppe
blev udført synderlig bedre end tilforn af Grækerne, skulle vi ikke
her opholde os nærmere ved disse Bestræbelser.
Men Arabernes Mellemkomst saavel mellem Oldtid og Mid-
delalder som mellem Østasiater og Europæere har efterladt
kendelige Spor ved en Række Navne, vi endnu bruge, saasom:
Zenith, Nadir, Aldebaran (Stjerne i Tyren), Alkor og Mizar (en
Dobbeltstjerne, der udgør Midten af Karlsvognens Stjert), Alhi-
dade (en inddelt Cirkel, hvorpaa man kan aflæse Stillingen af en
Arm, der drejer sig om Centrum). Som Mellemmænd mellem
Østen og Vesten have de bragt os fra Kineserne Kompasset og
Salpeter og fra Hinduerne disses Talsystem og Bogstavregning,
hint under Navnet »arabiske Tal«, denne under det arabiske
Navn Algebra.
*) Ovennævnte Al Mamun lod saaledes udføre en Gradmaaling i Mesopo-
tamien. En Ekspedition maalte en Grad mod Nord, en anden maalte en
Grad mod Syd. Hin fandt, at en Grad var 56 arabiske Mil, denne der-
imod 562/3. Al Mamun, der var utilfreds hermed, lod dem maale om
igen; men man fandt det samme. Hvilken Maaling, der har været den
bedste, kunne vi imidlertid ikke engang afgøre, da vi kun vide, at en ara-
bisk Mil var 4000 arabiske Alen, men ikke, om det var kongelige Alen
eller sorte Alen. Den kongelige Alen var 24 Tommer, den sorte 27 Tom-
mer, og Tommen var igen saa lang som — 6 Bygkorn lagte ved Siden
af hinanden. (Da imidlertid Graden mod Nord var kortere end den mod
Syd, blev denne Maaling — desværre til Vildledning — i det 17de Aar-
hundrede inddraget i Spørgsmaalet om Jordens sande Form).