Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Renaissancen. 61 bridge, Napoli, Salerno, Bologna, Padova, Pavia o. fl. St. Men man maatte selvfølgelig have noget at studere, og der var da ikke andet for at gøre end at optage de Ting, som havde været ilde sete, medens de kun vare at faa hos Maurerne. Saaledes foretog man en Sammenligning mellem Aristoteles1 Naturbetragt- ning og Bibelen og fandt nu, at disse alle Vegne kunde forliges, i det mindste ved Hjælp af nogen Fortolkning. Aristoteles’ Skrif- ter bleve nu tilladte, ja ophøjede til en Rettesnor (kanoniserede) for, hvad der var Sandhed med Hensyn til Naturspørgsmaal. Hvad Aristoteles sagde, men hverken mer eller mindre, var rigtigt. Føl- gen heraf blev, at Aristoteles, som i Virkeligheden har temmelig gale Opfattelser i en Mængde fysiske Spørgsmaal, nu kom til at staa i Vejen for yderligere Fremskridt, og at det først efter at flere sandhedssøgende Mænd i de følgende Aarhundreder havde maattet lide under og stride mod den Aandstvang, som man udøvede ved Hjælp af Aristoteles, lykkedes at afryste dette Aag. § 60. Det viste sig glædeligvis efterhaanden, at den euro- pæiske Jordbund var fuldt saa gunstig for Videnskabernes Frem- skridt som den muhamedanske. Vel gik der et Par Hundredaar med til, at Videnskaberne erhvervede sig en Smule Borgerret, og endnu i flere Aarhundreder vedbleve selv de Mænd, som hver paa sit Omraade tog det videnskabelige Arbejde alvorligt op, at være hildede i astrologiske og mystiske Forestillinger. Dog blev det mærkelig nok Muhamedanerne selv, der — ganske vist ufrivilligt — skulde give Stødet til, at der for Alvor kom Fart i Udviklingen i Europa. Da de osmanniske Tyrkere 1453 indtog Konstantinopel, bleve en Mængde græske lærde hjemløse. De søgte fornemmelig til Italien, og her fandt de saa at sige Forberedelserne gjorte til, at de kunde tage Arbejdet op paa Punkter, hvor deres Forfædre i sin Tid havde sluppet det. Derfor blev Italien især Renaissan- cens [ø] Udgangspunkt. — § 61. Ret betegnende er det da ogsaa, at det 15de Aarhun- dredes største Astronom og Matematiker, Regiomontanus, maatte i Lære hos græske Flygtninge i Italien. Regiomontanus, hvis Navn egentlig var Johannes Müller, blev født 1436 i Königsberg i Franken. Han var ualmindelig tidlig ud- viklet, studerede fra 12 til 15 Aars Alderen ved Universitetet i Leip- zig og dernæst i Wien hos en dygtig Astronom Purbach, som ikke følte sig tilfreds med det ptolemæiske System, men atter be-