62
Regiomontanus.
gyndte at fremdrage Læren om Jordklodens Drejning. Purbach
følte stærkt Savnet af ikke at kunne læse Græsk, saa han maatte
nøjes med en latinsk Oversættelse af de gamle Forfattere. En
Kardinal, der netop var paa Besøg i Wien, indbød ham til at
følge med til Italien, bl. a. for at foretage dette den Gang lidet
tilgængelige Studium; men Purbach døde, og Regiomontanus fik i
hans Sted Indbydelsen og fulgte den. Han lærte saa i Rom
Sproget af en græsk Flygtning, Georg fra Trapezunt (f. paa Kreta),
Fig. 39. Regimontanus.
saa at han derefter i Italien kunde studere Ptolemæos og mange
andre græske Forfattere paa Grundsproget.
Efter Hjemkomsten fik han først en Ansættelse i Ofen, men
flyttede 1471 til den driftige By Nürnberg, hvor han fandt en
Velynder og sand Videnskabselsker i Rigmanden Bernhard Walter,
der byggede det første astronomiske Observatorium i Tyskland,
arbejdede sammen med Regiomontanus og fortsatte i mange Aar
efter hans Død. Medens Hippark til Bestemmelse af Solens Sted
havde brugt Maanen, som er synlig baade før og efter Solens