Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
Forberedelser til Amerikas Opdagelse.
saa stærkt optagne af at finde Søvejen til Indien. Af Behaim lærte
Columbus ogsaa at kende det af Regiomontanus opfundne Astro-
labium, som kunde ophænges paa en Skibsmast til Maaling af
Solens Højde over Horizonten.
Selv studerede Columbus ogsaa de gamle græske Værker,
der omhandlede Jordklodens Form, og han stod i Brevveksling
med flere, der vare vel kendte baade med det gamle og det ny,
saasom den bedagede italienske Astronom Toscanelli f. 1397,
som i høj Grad bestyrkede Columbus i hans Planer. I et af sine
Breve til Columbus udtrykker Toscanelli sig f. Eks.: »Du vil have
set, at den Rejse, Du agter at foretage, er langt mindre vanskelig,
end man skulde tro, og Du vilde føle Dig fuldkommen overbevist
derom, ifald Du som jeg havde haft Lejlighed til at omgaas med
mangfoldige Mennesker, der have været i disse Lande.«
Jordklodens Størrelse kendte man jo nogenlunde godt, og
man maatte derfor ligefrem kunne regne sig til, hvor langt der
kunde være over Atlanterhavet til Asien, naar man vidste, hvor-
langt der var gennem den kendte Del af Verden til det østlige
Asien. Ved upaalidelige Beskrivelser af rejsende, der havde væ-
ret i de fjerne Dele af Asien (Marco Polo), havde imidlertid Tosca-
nelli og andre faaet den fejlagtige Mening, at den kendte Del af
Verden strakte sig over 2/3 af Jordens Omkreds, saa at der kun
skulde være 1/3 over Atlanterhavet. Dette sidste var for saa vidt
omtrent rigtigt, som dette blev den Vejlængde, Columbus kom til
at rejse mod Vest; og han levede og døde derfor i den Tro, at
det var Asien og dets talrige Øer, han havde opdaget, medens
man Vest for Amerika endnu maa befare det store Ocean, inden
man naar Asien.
Columbus blev altsaa saa at sige baaren frem af Tidens
Strøm. At Amerika maatte blive opdaget — noget før eller se-
nere — derom kan der ikke være Tvivl; men at Columbus 1492
blev den lykkelige Opdager, der ydede Menneskeslægten den store
Tjeneste, at Opdagelsen ikke længere skulde forhales, skyldes for-
nemmelig den faste Overbevisning og Jærnvilie, hvermed han som
bekendt [ø | kæmpede sig igennem de mangfoldige Vanskeligheder,
der mødte ham.
Medens saaledes den i Europa vaagnende græske Astronomi
foranledigede de praktiske Resultater, som Columbus og de andre