Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
66 Forberedelser til Amerikas Opdagelse. saa stærkt optagne af at finde Søvejen til Indien. Af Behaim lærte Columbus ogsaa at kende det af Regiomontanus opfundne Astro- labium, som kunde ophænges paa en Skibsmast til Maaling af Solens Højde over Horizonten. Selv studerede Columbus ogsaa de gamle græske Værker, der omhandlede Jordklodens Form, og han stod i Brevveksling med flere, der vare vel kendte baade med det gamle og det ny, saasom den bedagede italienske Astronom Toscanelli f. 1397, som i høj Grad bestyrkede Columbus i hans Planer. I et af sine Breve til Columbus udtrykker Toscanelli sig f. Eks.: »Du vil have set, at den Rejse, Du agter at foretage, er langt mindre vanskelig, end man skulde tro, og Du vilde føle Dig fuldkommen overbevist derom, ifald Du som jeg havde haft Lejlighed til at omgaas med mangfoldige Mennesker, der have været i disse Lande.« Jordklodens Størrelse kendte man jo nogenlunde godt, og man maatte derfor ligefrem kunne regne sig til, hvor langt der kunde være over Atlanterhavet til Asien, naar man vidste, hvor- langt der var gennem den kendte Del af Verden til det østlige Asien. Ved upaalidelige Beskrivelser af rejsende, der havde væ- ret i de fjerne Dele af Asien (Marco Polo), havde imidlertid Tosca- nelli og andre faaet den fejlagtige Mening, at den kendte Del af Verden strakte sig over 2/3 af Jordens Omkreds, saa at der kun skulde være 1/3 over Atlanterhavet. Dette sidste var for saa vidt omtrent rigtigt, som dette blev den Vejlængde, Columbus kom til at rejse mod Vest; og han levede og døde derfor i den Tro, at det var Asien og dets talrige Øer, han havde opdaget, medens man Vest for Amerika endnu maa befare det store Ocean, inden man naar Asien. Columbus blev altsaa saa at sige baaren frem af Tidens Strøm. At Amerika maatte blive opdaget — noget før eller se- nere — derom kan der ikke være Tvivl; men at Columbus 1492 blev den lykkelige Opdager, der ydede Menneskeslægten den store Tjeneste, at Opdagelsen ikke længere skulde forhales, skyldes for- nemmelig den faste Overbevisning og Jærnvilie, hvermed han som bekendt [ø | kæmpede sig igennem de mangfoldige Vanskeligheder, der mødte ham. Medens saaledes den i Europa vaagnende græske Astronomi foranledigede de praktiske Resultater, som Columbus og de andre