Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Jorden en Kugle. 67 store Opdagelsesrejsende paa denne Tid skaffede til Veje, og ydede Hjælpemidler til selve Værket, nemlig astronomiske Instrumenter, Tabeller og Anvisninger, indvirkede til Gengæld de geografiske Opdagelser igen paa Astronomiens Udvikling. Det er noget helt andet at høre Tale om Folk, der sejlede om paa den anden Side af Jorden, end at høre Slutninger om, at Jorden maa være en Kugle. Men selve denne Tanke — at Jorden er en fri Kugle i Rummet og ikke en Flade — har en overordentlig Betydning for hele Ver- densanskuelsen. Det er derfor ogsaa ret betegnende, at det første, der paa Astronomiens Omraade kommer frem af nogen Betydning efter disse Opdagelser, er det kopernikanske Verdenssystem. § 63. Nikolaus Kopernikus blev født 1473 i Thorn, altsaa i Polen, men af tysk Herkomst (Navnet er latiniseret efter Köpernich i Schlesien, hvor der findes Kobberværker). Koper- nikus var altsaa, da Columbus’ Opdagelse rygtedes, just i den Ungdomsalder, der er saa modtagelig for ny Tanker, nemlig 20 Aar. Kopernikus studerede først Medicin i Krakau, men dyrkede Astronomi, drog til Wien og derfra til Italien. Under sit tiaarige Ophold her, kun afbrudt ved en kortvarig Hjemrejse, lagde han sig efter forskellige Discipliner, men dog særlig Astronomi, og der kan næppe være Tvivl om, at han ligesom Regiomontanus o. fl. studerede de gamle Grækere. Derimod synes et Par Observationer, man ved, han har udført der, uden videre Betydning. I det hele taget lader det til, at Kopernikus ikke har haft sin Styrke i at gøre Observationer (§ 70). Efter hans Hjemkomst skaffede hans Onkel, der var Biskop i Ermeland, ham et Kanonikat i Frauen- burg. Her og i Heilsberg, hvor han ‘først opholdt sig til Onklens Død 1512, deltog han kun lidet i det udvortes Liv, men kunde finde Ro til at fordybe sig i Undersøgelser over Verdensbygningen, og her modnedes hans Anskuelser saaledes, at han i 1530 havde sit Verdenssystem færdigt. Han skrev derom til sine videnskabelige Venner, men han tænkte ikke paa at offentliggøre det. Men Vennerne trængte ind paa ham, og endelig lykkedes det en af dem, en Kardinal i Padua, at overtale ham. En anden, Professor Rhäticus i Wittenberg, nedlagde endogsaa sit Embede for at begive sig til Frauenburg og hjælpe den gamle Kopernikus med Offentlig- gørelsen.