Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Tyge Brahe. 73 begge af gammel Adel. Han blev dog opdraget hos sin Farbroder Jørgen Brahe til Taastrup, der var gift med Inger Okse, men barnløs. Efterat han allerede i adskillige Aar havde lært Latin, ja endog forsøgt sig i at skrive latinske Vers og Breve, kom han i sit 13de Aar til Universitetet i Kjøbenhavn. En Solformørkelse, „der indtraf Aaret efter, vakte Tyges Forbauselse derved, at den var forudsagt, og herved blev hans Interesse for Astronomien vakt. Dermed var hans Plejefader dog utilfreds, da denne vilde have en Statsmand ud af ham; og 15 Aar gammel blev Tyge med sin 19-aarige Hovmester Anders Sørensen Ved el sendt til Leipzig for at studere Statsvidenskab og med streng Ordre til Vedel om at holde Tyge til dette Studium alene. Skønt Vedel gjorde sit bedste, lykkedes dette ikke; ti naar Vedel om Natten sov, listede Tyge sig op og brugte de Bøger og tarvelige Instrumenter, han hemmelig havde anskaffet sig. Det æggede end mere hans Lyst, at han i 1563, da Jupiter og Solen stod hinanden nærmest (i Konjunktion), med sine simple Midler kunde maale, at der var Fejl baade i de alfonsinske Tavler og i de saakaldte pruteniske, udgivne 1551 paa Grundlagaf det kopernikanske System. Paa Grund af Krigen imellem Danmark og Sverrig kaldte Jørgen Brahe ham hjem 1565; kort efter døde Jørgen Brahe, og da der snart viste sig ringe Forstaaelse og Sympati mellem Tyge Brahe og hans Standsfæller, reiste han til Wittenberg, hvor han traf sammen med mange Landsmænd, der følte sig stærkt dragne til Luthers By. En Pest gjorde dog, at han maatte fortrække til Rostock. Her hlev han noget paavirket af en Professor Battus, der var en ivrig Astrolog. Tyge forsøgte sig ogsaa i denne Kunst; men det er meget ubeføjet, naar Tyge Brahe undertiden siges at have været hengiven til den. Ti medens dette i høj Grad var Tilfældet med hans Samtid, og det egentlig var denne Anvendelse af Stjernekundskaben, Folk havde mest Sans for, og Fyrster be- talte Astronomerne for at besørge, arbejdede Tyge Brahe sig efterhaanden mere og mere ud af denne Overtro. Saaledes kom han ganske vist senere til efter Frederik II’s Befaling at stille Nativiteten for Prinserne Christian, Ulrik og Hans; men skønt Tyge Brahe gjorde de hertil fornødne Beregninger med den største Omhu, erklærer han stadig med større og større Styrke Astrolo- gien for ugrundet; saaledes i Slutningen af Christian IV’s Nativitet: