Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

74 Tyge Brahe og Astrologien. »Mennesket er af Gud blevet begavet med en fri Villie, som staar over de himmelske Indflydelser;« i Slutningen af Prins Ulriks, at det hele er kun en Gætning, som man aldeles ikke kan stole paa, og ligeledes i Prins Hans’, at man ikke maa stole paa disse astro- logiske Gætninger; og endelig skriver Tyge Brahe senere i An- ledning af nogle Vejrprofetier af tyske Astrologer, der ble ve fore- lagte ham til Betænkning, at de astrologiske Forudsigelser ere ligesom en Kothurn, der kan træk- kes paa, hvad for et Ben, det skal være, hvorfor han heller aldrig har troet synderligt deraf. I Rostock havde han det Uheld at yppe Kiv med en Landsmand og i en Kordefægtning en Aften paa Gaden at miste et Stykke af sin Næse, hvad der senere voldte ham en Del Bryderi. Tyge Brahe foretog saa- ledes flere Rejser til Ud- landet. Bl. a. traf han i Augsborg paa rige Yndere af Astronomien og dygtige Mekanikere, som han satte i Arbejde med Forfærdi- gelsen af ny Instrumenter dels til hine, dels til sig selv. Navnlig en stor Kva- drant af Egetræ og med Fig. 46. Tyge Brahes store Sekstant. Messingskala, (Fig. 7.), som 20 Mand havde ondt ved at bære til den Plads i Haven, hvor den skulde anbringes. Da man med dette Instrument kun kunde maale Stjerners Højde over Horizonten, lod han endvidere lave en Sekstant, hvormed Stjerners indbyrdes Afstand kunde maales. I Augsburg fik han ogsaa en stor forgyldt Globus paa 4 Fods Tværmaal, bestemt til at afsætte Stjernerne paa, efterhaanden som han fik deres Sted maalt, et Arbejde, han fortsatte lige til sin Død.