Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Tyge Brahes ny Stjerne. 75 I 1570 døde Otto Brahe, og Tyge tilligemed den næste Søn, Steen, arvede Knudstrup. Da Tyge var kommen hjem, foretrak han dog at bo hos sin Morbroder Steen Bille paa Herredsvad Kloster, hvor der blev indrettet et Laboratorium for ham. Han havde nemlig ogsaa i Udlandet lagt sig efter Kemien, der dog den Gang mest bestod i Forsøg paa at lave Guld. Man nærede en lignende Overtro til denne »Kunst« som til Astrologien og mente, at der maatte bestaa et vist intimt Forhold mellem disse to. § 67. Tyge Brahe blev dog pludselig revet ud af sine kemiske Sysler til Gavn for Astronomien. Da han nemlig om Aftenen den 11. Novbr. 1572 kom fra Laboratoriet ud i Gaarden, saa han en ny glansfuld Stjerne i Stjernebilledet Cassiopeja højt paa Himlen. 9 8 Q)Stella noaa • / K '5 72 *,V ... 0.? '*! *(p i Perseos a Fig. 47. Cassiopeja med Tyge Brahes ny Stjerne. Efter at han ved at spørge nogle Arbejdere og Bønder havde forvisset sig om, at denne Mærkværdighed ikke var et Foster af hans Fantasi, gav han sig straks til at observere dens Farve, dens tilsyneladende Størrelse og maale dens Afstand fra andre Stjerner. Den overgik i Glans alle andre og kunde endog ses ved Middagstid (som cirkumpolær ses Cassiopeja altid paa Himlen). Den var først hvidlig, men den blev senere gul og rødlig og svagere, indtil den c. P/2 Aar efter blev helt usynlig. Tyge Brahes Maalinger viste, at den var fuldstændig fiks; med største Omhu fandt han, at den havde ingen daglig Bevægelse i Forhold til Fiksstjernerne, saaledes som f. Eks. Maanen, og at den heller ikke flyttede sig i det Tidsrum, hvori den var synlig. Der fremkom fra forskellige Kanter mere eller mindre fantastiske