80
Kometbanerne.
bestemme det Klokkeslet, da den passerede Meridianen. Hin Iagt-
tagelse giver nemlig Stjernens Deklination (Afstand fra Ækvator),
denne dens Afstand Øst eller Vest for et bestemt Udgangspunkt paa
Himlen. Fremgangsmaaden er vist paa Figur 52, hvor Personen F
iagttager Stjernens Højde og udraaber Øjeblikket for dens Passage,
Personen H aflæser Klokken i dette Øjeblik, og Personen G op-
skriver Resultaterne.
Det blev paa Tyge Brahes nøjagtige Maalinger af Planeterne,
at hans Elev, Keppler (§72), byggede sin Verdensbeskrivelse, men
paa et enkelt Punkt har Tyge selv ikke alene leveret Maalingen,
Figi 60. „Stjerneborg“,
men ogsaa Beskrivelsen. Afstandsmaalingen til Kometerne viste
ham nemlig, dels at disse vare saa langt borte, at de ikke kunne
være Uddunstninger af Jordens Atmosfære, som Aristoteles mente,
men Himmellegemer, og dels at de bevæge sig i ovale Baner,
saa at den hidtil ufravigelige Cirkelgang med Krystalsfærer hermed
var slaaet i Stykker og et vigtigt Fingerpeg givet i Retning af de
kepplerske Love.
§ 70. Tyge Brahe ansaa derimod ikke det kopernikanske
System for at stemme med Sandheden. Dersom Jorden virkelig
gik omkring Solen, maatte den i % Aar flytte sig saa langt
(Jordbanens Tværmaal), at man maatte se Stjerner, som befinde