Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Askjus Udbrud 1875. 99 cl af grove Hænder oversmurt og udvisket Maleri. Lava- strpttimene SO. for Dyngefjældeue ere saaledes dækkede af Pimpsten, at de dybe Lavakjedler i Overfladen ere forsvundne. Paa Lavastrpmmene i Nærhedeu af Dynge- fjældene er Pimpstensgruset meget grovkornet, og Stykker saa store som et Menneskehoved ere meget hyppige; de stprre Stykker have som oftest en brunlig Farve og et Udseende som trpsket Træ, medens de miudre Stykker, af Stprrelse som Valnødder, ere graalig-hvide og med eu silkeagtig Glaus. Pimpstensaskeu har fra Udbruds- stedet udbredt sig vifteformig over det pstlige Island, og de eukelte Pimpsteusstykker aftage naturligvis i Stør- relse, jv læugere man kommer fra Askja. Askjas Udbrud 1875 var meget voldsomt og gjorde betydelig Skade i det pstlige Island. Allerede en Uges Tid fpr Jul 1874 sylte mau i deu nordøstlige Del af Is- land meget hyppige Jordskjælv, der rystede Huseue udeu at tilfpje dem nogen videre Skade. Deu 2. Januar 1875 vare Jordskjælveue meget stærke, og om Morgenen den 3. Januar kuude man se eu Rpgspjle hæve sig fra Dyngefjældeue; den Gang sprudede de fpr nævnte sydlige Kratere. Dette Udbrud havde iugeu Indflydelse paa de sjærutliggende Bygder, meu deu fprste Explosiou har været meget voldsom; thi Klippeblokke af en Stprrelse paa over 1000 Kubikfod vare blevne slyngede 100 Fod i Vejret. I næsten 3 Maaneder kunde man fra Fjælde ved Bygderne se Dampspjler hæve sig fra Dyngefjældene; men den 29. Marts begyndte et voldsomt Udbrud, der blev skæbnesvangert for det ostlige Island. Den nærmeste Bygd paa østlandet, Jykeldalen, der ligger 9 — 10 Mil fra Askja, led mest. De nærmest forudgaaende Dage spr den 29. Marts blæste der paa Jpkeldalen en stærk, varm Vind af SV.; hele Landet var snedækket, men nu tpede det meste af Sneen, da Varmen steg til -f- 10 " R. Om