Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Basalt. 7 stenet HMette med en Hpjde over Havet af 1500—3000 Fod. 245 Kvadratmil ere dækkede af evig Sne og Glet- schere, 220 Kvadratmil af Lavastrpmme; den pvrige Del af det indre Højland bestaar af Grusmarker, Flyvesand, græs- lyse Fjælde og Klipper; i de lavere liggende Dele findes desuden nogle Moser og Syer. Klimaet i de højt- liggende Egne er meget barsk og foranderligt, og Sne- storme ere endogsaa om Sommeren ikke ualmindelige. I Forhold til Hpjlaudet have Lavlandene paa Island kun en ringe Udstrækning; de optage hpjst en Fjortendedel af hele Arealet. Her og ved Kysterne og i de forskjellige lange Dale, der skære sig ind i Hpjlandet, er Klimaet meget mildere; der findes udstrakte Græsgange og Enge, og det beboede Laud er ypperlig egnet til Faareavl. Den stprste Del af Island er dauuet af en mprk vulkansk Bjærgart, der kaldes Basalt; naar man sejler langs den islandske Kyst, især Ast- og Vestlaudet, ere Basaltfjældenes ejendommelige Former strax paafaldende,- de stejle, næsten lodrette Fjældsider vise sig som vældige, 2000 Fod hpje, sorte Mure, oven til flade eller udtakkede med Bastioner og Skydeskaar. Disse Fjældmure ere op- fprte af indtil 100 vandrette eller lidet hældende Klippe- lag, der undertiden adskilles af tynde, røde Linier. Ba- saltlagene have oprindelig i en ældre Jordperiode (den saakaldte tertiære Tid) været rigtige Lavastrymme, frem- bragte ved vulkanske Udbrud; de ryde mellemliggeude Lag ere dannede af Slagger og Aske fra Udbruddene. De eukelte Basaltlag hæve sig ud fra hveraudre med smalle Afsatser ligesom stejle Trappetriu til Fjældets Raud; derfor blev Basalten i ældre Tider ogsaa kaldt Trap, men dette Navn er uu for længe siden gaaet af Brug. Disse Afsatser blive især synlige, uaar det har sneet lidt i Fjældene. Oprindelig have Basaltfjældene oven til været flade og dannet en Hpjslette, der er