Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Forfatter: Th. Thoroddsen

År: 1897

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 124

UDK: 5512

Med 21 figurer og 5 kort i teksten samt 1 stentrykt kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 134 Forrige Næste
Jordsijælvene 1784. Il5 ned; paa Vestmauperne bleve flere Fuglebjærge yde- lagte, og fra et lille Fjæld (VsrönkoN) styrtede den 14. Avgust 36 Stenskred ned. Varme Kilder forandredes meget, og omkring Geysir dannedes 35 nye Kilder; fly- dende og stillestaaende Vande bleve meget oprprte og hvide som Mælk, og Floderne fossede afsted. Ved Tor- fastadir blev en stor Sump tprret ud, medens en anden forvandledes til en Jndsp, og paa mange Steder slog Jorden dybe Revner. Ved Stpdene bleve Mennesker og Kreaturer kastede omkuld, og en Mand, som skar Græs- torv paa en vaad Eng, stod skiftevis i Vand til Knæerne eller paa tprt Land, alt efter Jordskjælvets Bølgebevæ- gelse. Mange bleve begravede under Huseues Ruiuer, men meget faa mistede Livet. Faa Aar efter, nemlig i Aaret 1789, rystedes Arnessyssel atter af stærke Jordskjælv den 10. Juni, især Egnene omkring Tingvoldspen. Lavastrækningen nord for Spen skal være sunken omtrent en Alen, store Klippestykker styrtede ned fra Almannagjus Vægge, og en Del af Alfarvejen langs Spen kom nnder Band, saa den siden ikke har kunnet benyttes; der dannedes flere nye Revner i Jorden og en hel Del varme Kilder paa Steder, hvor der ingen havde været fpr. Nogle Gaarde styrtede ogsaa ned i disse Egne. I det 19. Aarhundrede havde Islands sydlige Lav- land næsten helt været sorskaanet for stærkere Jord- rystelser, indtil den forfærdelige Katastrofe indtraf den 26. Nvgnst 1896, der havde de skrækkeligste Fplger for Be- boerne i disse Egne. Da den fprste Rystelse indtraf Kl. 9,50 om Aftenen, vare Folk paa de fleste Gaarde ved at gaa i Seng og styrtede halv paaklædte nd i det frie, igjennem Vinduer og Husenes nedstyrtende Gavle, hist og her gjenneni Nevner i Taget. Dyrene knnde ikke hurtig nok faas op, enten vare de faldne sammen eller