Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

20 2. Islandske Bulkaner i Almindelighed. Trplladyngja, har en Hbjde af 4752 Fod og 2 Mils Tværmaal; en anden Vulkan af samme Form, der kaldes Kollotta Dyngja (den kullede Dynge), har en Hpjde af 3854 Fod. Fra disse Vulkaner har man vidtstrakt Udsigt over Lavaprkenen, og man maa lede længe for at finde et mere sælsomt og uhyggeligt Laudskab. Lauge Kraterrækker i lige Linie efter Spalter i Jorden hpre ogsaa til de almindelige Fremtoninger i Is- lands vulkanske Egtte. Kraterne ere opbyggede i Række efter hele Spaltens Lættgde af Slagger og Lava; hvert Krater er da et Individ for sig. Undertiden have flere Kratere Fig. 3. Et enkelt Krater (fra ^eirhnuks Kralerrcekke). Paa Siden er Kratervceggen næsten gjennembrndt, fordi en Lavastrym her er flydt ud. haft Udbrud samtidig, undertiden det ene efter det andet. Den flydende Stenmasse bryder ud af den snævre Spalte, der, hvor Modstanden er mindst, og der dannes i Spalten en Række as Kanaler til de forskjellige Kratere. Kanalerne kunne let tilstoppes, men undertiden kan en enkelt Kanal blive videre end de andre ved Brud eller Omsmeltumg af Sidestenen; her blive Udbruddene derfor de stærkeste, og Kraterkeglen opdynges til en stprre Hpjde. De enkelte Kratere ere som oftest lave og overstige sjælden en Hpjde af 4—500 Fod over Omgivelserne; de fleste ere dog lavere. De ere opbyggede af lyse Slagger af mprk eller leglsteusrpd Farve, og Keglerne have ester