Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

28 Jslandske Vulkaner i Almindelighed. atter og atter smeltes om og afkples tgjen. Bed Lavaens Fremrnllen hpres derfor fra Strpmmens Slaggepauser en stadig knitrende og knaldende Lyd. Resultatet bliver, at Overfladen ser ud som et af Stormen pisket Hav. Saadanne Lavastrpmme ere ofte forholdsvis smalle og med hpje Rande, der i Frastand ligne Gærder eller Rygge paa det flade Land. Undertiden strække disse Lava- strpmme sig som Tnnger ned igjennem de vulkanske Bjærges Klyster, og undertiden sno de sig i bugtede Arme og Slyngninger som hpje Rygge over ældre Strækninger af Pladelava. En Lavastrpm af denne Form er meget vanske- lig at passere; Lavastykkerne ere saa lpselig sammellfpjede, at den mindste Berpring bringer dem i Ulave; man vakler og styrter hvert Djeblik ned imellem Lavablvkkene, kryber op tgjen og river sine Hænder til Blods paa de utallige skarpe Spidser og Takker. De store Lavamarker ere især dannede af Lavaplader, der vel undertiden ere jævne som Stuegulve, men dog oftere brudte og klpvede paa mange Maader. Paa de glatte Over- flader ser mau utallige sammeufiltrede og snoede Lavareb, bpjede i lange Kurver efter deu seje Masses Bølge- bevægelse. De fleste Steder er deu oprindelige, jævne Overflade ved Afkølingen sunkeu og brudt og spaltet i store Stykker; herved er Overfladen bleven meget njævu med utallige smaa Hsje, Rygge, Dæmninger og kjedel- formede Fordybninger; det er, ligesom Isdækket paa eu Fjord ved en voldsom Spgang var brækket i Stykker, og det hele saa pludselig var stivnet. Saadanne Lavahpje af Pladelava have undertiden en Hpjde af 50—60 Fod, som oftest dog kun 10--20 Fod; de ere spaltede i Toppen ved Omgivelsernes Sammensynken og se derfor ofte i Frastand ud som revnede Blærers hvad mau dog ikke kan kalde dem, i) Se Fig. 18, S. 02.