Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Vulkanske Slagger og Asie. 4l sikkert nok. I Nærheden af Kraterrækken ved Skaftaa har Slagge- og Askelaget endnu flere Steder en Tykkelse af 6—10 Fod paa Bakkerne og 30—40 Fod i Lavnin- gerne. Askja udspyede den 29. Marts 1875, efter hvad man har beregnet, paa 10 Timer omtreut 4 Tusend Mil- liouer Tpnder Pimpstensgrus over det pstlige Island. Ved Katlas Udbrud ere ogsaa umaadelige Masser Aske blevne spredte over uærmere og fjærnere Egne, og de nedenfor liggende Arkener bestaa i Overfladen udelukkende af Slagger og Aske; ved Flodernes Gjennemskæringer ser man her 2—300 Fod tykke Brinker af vulkansk Aske og Sand, og sikkert er Mægtighedeu meget stprre. Hvor et tyndt Lag Aske falder paa en græsbevoxet Jordbund, forsvinder Asken lidt efter lidt ned i Jorden, idet Jords- monnet voxer op over den. Paa Jpkeldalen paa Ask- landet pdelagdes ved Askjas Udbrnd 1875 17 Gaarde; men 7 Aar efter vare 12 atter blevne bebyggede, og paa Hjemmemarkernc havde der dannet sig et l — 2 Tom- mer tykt Muldlag oven paa Pimpsteneu, medens paa Ud- markerile, der ikke gpdes, Pimpsteusasken enduu mange Steder laa frit i Dagen. I det vestlige Skaftafells- syssel, der har været meget udsat uuder Katlas Udbrud, finder man i Jordsmonnet 4—5 Askelag med mellemlig- gende Muldlag, og over hele Landet finder man meget hyppig i Tprvegrave tynde Lag Slagger og Pimpsten. Bed alle islandske Vulkaner fiudes de saakaldte vul- kanske Bomber i Tusendvis. Bomberne ere smaa og store sejtflydende, glpdende Lavadraaber, der kastes hpjt op i Luften, hvor de ved Drejningen faa Kugle- eller Pæreform og beholde denne, hvis de ere helt afkplede, naar de falde ned; andre spnderslaas eller fladtrykkes, og enkelte explo- dere oppe i Luften. Den finere Aske bestaar af smaa Kry- staller, Krystalbrudstykker og utallige Glaspartikler; det vnlkanske Sand har den samme Sammensætning, kun