Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

40 2. Jslandske Vulkaner i Almindelighed. Den finere Aske kastes fra Vulkanerne fyrst hpjt op i Luften og spredes derpaa af Vinden vidt og bredt over fjærne Egne. Ved Katlas Udbrud 1625 fprtes Asken til Bergen i Norge, og ved Askjas Udbrud deu 29. Marts 1875 fprtes Pimpsteusaskeu paa II Timer og 40 Minutter tværs over Atlanterhavet til Vestkysten af Norge og derfra paa 15 Timer til Stockholm. For de nærmeste beboede Egne, hvor Askeskyerne trække over, ere Udbruddene en skrækkelig Ulykke; det beror paa Til- fældet, paa Vindretningen, hvor megen Skade de gjpre. Hvis Asken driver ind over Ubygderne, er Skaden knn ringe; men des værre maa de beboede Egne lige saa ofte undgjælde. Græsgange tildækkes, Hjemmemarker og Enge pdelægges, Kreaturerne dy i Hobetal af Mangel paa Fpde og af Sygdomme, der foraarsages af det vulkanske Sand, som de æde sammen med Græsset. De fleste tilbage- blevne Kreaturer maa slagtes om Efteraaret paa Grund as Fodermaugel, da Hphpsten ved saadau en Lejlighed næ- sten altid slaar fejl. Aldrig har dog noget Udbrud haft saa skrækkelige Fplger som Udbruddet ved Skaftaa 1783, men dertil ville vi komme senere. Hvor Askeskyerne fpres over midt om Dagen, bliver der mprkt som Natten. Under Askjas Udbrud 1875 maatte man paa Gaarde, der ligge i en Afstand af 14 Mil fra Vulkanen, holde Lysene tændte i 4 Timer. Luften bliver af Stpvpar- tiklernes Gnidning saa ladet med Elektricitet, at Lynene stadig gaa Slag i Slag; St. Elmsilden flimrer om Pig- gene paa opadvendte Alpestokke og endogsaa paa opstrakte Fingre. Paa selve Vulkanen ere de elektriske Udladninger stærkest; her ser man ofte i Klipperne glosserede Rpr og Hulheder, hvor Lynene have slaaet ned. De lyse Masser, som udkastes fra Vulkanerne, kunne ikke saa let maales som Lavastrymmene; mm at det er umaadelige Kvantiteter, der spredes ud fra Kraterne, er