Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Vulkanernes Tal og Beliggenhed. 47 til de undersøiske Udbrud og deres Virkninger; Udbrud- dene foraarsage stærke Stramninger i Vaudet og uddrive Lufte« deraf. Uudertideu farves Spen gryn eller mælke- hvid; store Masser Pimpsteu spredes ud af Strpmntn- gerne, Fiske blive slaaede ihjel o. s. v. Om de paa Hav- buudeu dauuede Lavastrpmmes Beskaffenhed veed mau des værre kuu lidet. Som vi fpr have bemærket, ere de islaudske Vnl- kauer meget talrige, især i Midten af Landet, hvor Pa- lagontttttsfen er den herskende Bjærgart. Ruildt ouikring dem alle findes stprre og mindre Lavamarker, frembragte baade i historisk og forhistorisk Tid; de forhistoriske Vul- kaner ere meget talrigere end de historiske, og deres Lava- strpmme have en meget stprre Udstrækning. Her ville vi i det fplgende kun beskrive de stprste historiske Vulkaner uærmere, især dem, som have været mest virksomme, og som ved deres Form og Udvikling kuuue danne Exem- pler pna Vulkanernes Virkemaade, Optræde« og Karakter. For Fuldstændigheds Skyld ville vt dog i Korthed nævne de stprre Lavastrækuiuger og Vulkaner udeu at gaa nær- mere tud paa deres Beskrivelse. Ester deres Beliggenhed kuuue de islandske Vulkaner henspres paa fplgende Maade til 10 Grupper. l . Gruppe. Vulkanerne paa Snefjældsnæs og ved Faksebugten. Den stprste af disse Vulkaner er den smukke, kegleformede, isdækkede Snefjældsjpkel (4577 Fod) yderst paa Suefjceldsnces; deu har, saa vidt vides, aldrig haft Udbrud i historisk Tid. Langs Bjærgkjædeus Affald stu- des paa Snefjældsnæs mange Kratere og Lcwastrpmme af miudre Betydning; saadanne findes ogsaa langs de Bjærgdrag, der omkredse Lavlandet Myrar (Moserne) ved Bunden af Faksebugten. Her har der fra det store Krater Eldborg (Jldborg) været et Udbrud tidlig i den historiske Tid (omkring Aaret 950), men Fortællingen