Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Udbrud i det 14. Aarhundrede. 55 paa Dag og Nat, skjpnt dette skete midt om Sommeren. Af Udbruddets Følger døde 500 Mennesker paa Nordlandet. I Aaret l34l. var der igjen et Udbrud af Hekla den 19. Maj med saa ilhyre meget Astefald, at flere Herre- der i Nærheden bleve hdelagte; der herskede et endnu sortere Mprke end t Viuternætter, saa at man alle Vegne maatte tænde Lys i Husene midt paa Dagen. Drpnene hprtes over hele Laudet, som om de vare tæt ved. Askefaldet var saa stærkt, at eu Mæugde Kvæg dbde; paa Bispegaardeu Skaalholt dpde saaledes 80 Kper. Nogle Folk, der rejste til Udbrudsstedet, hprte en Lyd, som om en stor Klippe blev kastet frem og tilbage der inde. De troede at se store og sniaa flyvende Fugle i Ilden og mente, at det var Sjæle. Salt og Svovl fandtes der omkring i saadan en Mængde, at det var mere, end flere Heste kunde bære. Jordrystelserne vare saa stærke, at Vinduerne paa Gaarden skjælvede som i en Storm, skjput det var blikstille. Ved dette Udbrnd er rimeligvis den sthrste Del af Bygden i Thjorsaadalen vest for Hekla bleven ødelagt; man kan endnu se en Mængde Ruiner i denne Dal, og de have stor Interesse for Oldforskerne. I Aarene 1389 -90 var der en voldsom vulkansk Virksomhed paa Island, og flere Vulkaner havde samtidig Udbrud. Hekla tog ogsaa Del i disse Uroligheder, og der dannedes Kratere ogsaa uden for selve Bjærget; der- var et betydeligt Askefald, saa Kreaturerne dpde, medens andre bleve slaaede ihjel af nedfaldende Stene. Udbruddene begyndte 1389 og vedvarede til Midten af 1390; næste Aar rystedes det sydlige Lavland af voldsomme Jord- skjælv, hvorved mange Gaarde faldt i Grus, og flere Mennesker omkom. Fra det 15. Aarhundrede kjender man kun eet Ud- brud af Hekla (1436); det anrettede ogsaa megen Skade