Vulkaner Og Jordskjælv paa Island
Forfatter: Th. Thoroddsen
År: 1897
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 124
UDK: 5512
Med 21 figurer og 5 kort i teksten samt 1 stentrykt kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
4. Katla.
Sletter uled grænseløse, sitrende Vandflader; smaa Sten
hæve sig som Ver eller som Rækker af Huse op fra
Vandet, og lange Karavaner synes at bevæge sig i Syns-
kredsen, hvor der ikke findes cm levende Skabning.
Katla er egentlig et Kvindenavn; Vulkanen skal
efter Sagnet være bleven opkaldt efter en Troldkvinde,
der styrtede sig ned i Kratersvælget. Katla har i histo-
risk Tid haft 12 eller 13 Udbrud, men om de fyrste
haves der kun meget ufuldstændige Efterretninger og
lidet troværdige Sagn. Omkring Aaret 900 stal der
have været et Udbrud af Katla; men Bandflommen
strpmmede den Gang mod SB., og ved den Lejlighed skal
Jhkelsaa paa Solheimasand være bleven dannet. To
Landnamsmcend, Thrasi og Lodmund, boede hver paa sin
Gaard neden for Jpkelen, men synes ikke at have været
gode Venner. „En Morgen", saaledes lyder Sagnet,
„saac Thrasi en vældig Vandflom strpmme frem fra Jp-
kelen; han forandrede dens Retning ved Trolddom, saa
den løb pst for Gaarden Solheimar. Lodmunds Træl
saae dette og fortalte ham, at Havet strømmede øver dem
fra Nord. Lodmund var da blind og bad Trætten om
at hente en Spand af det, han kaldte for Hav; da han
kom tilbage, sagde Lodmund, at han ikke syntes, det
var Havvand. Derpaa bad hail Trællen om at fyre
ham derhen og stak saa sin Stok lid i Vandet. I
den ene Ende af Stokken var der en Ring. Lodmund
greb med begge Hænder om Stokken og bed i Ringen;
da begyndte Vandflommen igjen at forandre Retning
og flyd nu mod Vest paa den anden Side af Thrasis
Gaard Skogar. Derpaa jog Thrasi og Lodmund vexel-
vis Bandene til hinanden, indtil de traf sammen ved en
Klpft, hvor de kom overens om at lade Strpmmen
rinde den korteste Vej til Havet." Saaledes skal Jpkelsaa
være bleven dannet, og Grusstrækuingerne paa begge Si-