Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Forfatter: Th. Thoroddsen

År: 1897

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 124

UDK: 5512

Med 21 figurer og 5 kort i teksten samt 1 stentrykt kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 134 Forrige Næste
66 4. Katla. Sletter uled grænseløse, sitrende Vandflader; smaa Sten hæve sig som Ver eller som Rækker af Huse op fra Vandet, og lange Karavaner synes at bevæge sig i Syns- kredsen, hvor der ikke findes cm levende Skabning. Katla er egentlig et Kvindenavn; Vulkanen skal efter Sagnet være bleven opkaldt efter en Troldkvinde, der styrtede sig ned i Kratersvælget. Katla har i histo- risk Tid haft 12 eller 13 Udbrud, men om de fyrste haves der kun meget ufuldstændige Efterretninger og lidet troværdige Sagn. Omkring Aaret 900 stal der have været et Udbrud af Katla; men Bandflommen strpmmede den Gang mod SB., og ved den Lejlighed skal Jhkelsaa paa Solheimasand være bleven dannet. To Landnamsmcend, Thrasi og Lodmund, boede hver paa sin Gaard neden for Jpkelen, men synes ikke at have været gode Venner. „En Morgen", saaledes lyder Sagnet, „saac Thrasi en vældig Vandflom strpmme frem fra Jp- kelen; han forandrede dens Retning ved Trolddom, saa den løb pst for Gaarden Solheimar. Lodmunds Træl saae dette og fortalte ham, at Havet strømmede øver dem fra Nord. Lodmund var da blind og bad Trætten om at hente en Spand af det, han kaldte for Hav; da han kom tilbage, sagde Lodmund, at han ikke syntes, det var Havvand. Derpaa bad hail Trællen om at fyre ham derhen og stak saa sin Stok lid i Vandet. I den ene Ende af Stokken var der en Ring. Lodmund greb med begge Hænder om Stokken og bed i Ringen; da begyndte Vandflommen igjen at forandre Retning og flyd nu mod Vest paa den anden Side af Thrasis Gaard Skogar. Derpaa jog Thrasi og Lodmund vexel- vis Bandene til hinanden, indtil de traf sammen ved en Klpft, hvor de kom overens om at lade Strpmmen rinde den korteste Vej til Havet." Saaledes skal Jpkelsaa være bleven dannet, og Grusstrækuingerne paa begge Si-