Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Udbrud 1660 og 1721. 69 og en Vandflod væltede sig ind paa Gaarden Hpfda- brekka, saa at Halvdelen af Hjemmemarken pdelagdes. Den næste Dag sent om Aftenen vaagnede Folk paa denne Gaard ved en vældig Brusen; det var en ny Vandflod, der flyd paa begge Sider af Kirken, og dennes Gavl blev slaaet ind; noget lpb ind i Gaarden, saa at Gulvene bleve bedækkede med Jpkeller, og Folk stode i Vand til op over Knæet inde i Husene. Denne Vandflom fprte en saadau Masse Sand og Dynd tud over Hjemmemarken, at alle Lavninger fyldtes, og Kirkens Ruiner næsten helt over- dækkedes. Om Morgenen den 9. November bleve bande Gaard og Kirke skyllede bort af nye Vaudflomme, som brusede uafbrudt frem fra Jykelen hele Dageu. Dette Udbruds Askefald hdelagde Græsvæxten i de nærmeste Bygder, 2 Gaarde pdelagdes, og 4 toge megen Skade. Udbruddet havde den stprste Indflydelse paa Kystlinien paa Grund af de Sten og Grusmasser, Jpkellpbene fprte ned; hvor man fpr fiskede paa 20 Favnes Dyb, var der nu tprt Land. Fiskernes sædvanlige Landingssted var efter Udbruddet skilt fra Havet ved en et Par Tuseud Favne bred Grusstrækning. Ingen Mennesker mistede Livet, men mange Kreaturer dpde. Katlas Udbrud 1721 var ikke mindre voldsomt. Om Morgenen den II. Maj rystedes de nærmeste Egne af stærke Jordskjælv. En Time efter Middag begyndte selve Udbruddet med vældige Knald, hvorpaa Jpkelen Kl. 2 udsendte et betydeligt Jpkellpb; Sandstrækningerne neden for Katla bleve oversvømmede af Vandflomme, hvorfra der opsteg tætte Dampe. Jpkellpbene fprte en saadan Masse Jsbjærge ud til Havet, at man fra de hpjeste Toppe i Omegnen ikke kunde se ud over Jsmasserne, der bedækkede Havet, og mau kunde næste« ingen Steder op- dage en Vaage. De yderste Jsfjcelde bleve i Begyndelsen staaende paa 70—80 Favnes Dybde omtrent 3 Spmil