Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Udbrud 1823 og 1800. 73 som Hagl, omgivne af en tyk Isskorpe. Disse Is- og Askekorn havde en sur og sammensnerpende Smag. Et Jykellpb væltede frem'fra Jykelen, og tykke Dampskyer opstege af Sandstrcekningerne foran den fremskridende Jpkelflom. Jpkellpbet fejede gamle Grusaase bort, og med det fnlgte en saa isnende Kulde, at Bækkene i Nær- heden frys til; Sandene bleve helt oversvpmmede af et bplgeude Ishav, hvorfra kun enkelte Hpje hævede sig op. Dagen efter begyndte Vandet at formindskes, men Ud- bruddet fortsattes med Askefald, stærke Drpn og Bragen i 28 Dage; af og til kom der nye Vandflod fra Jpkelen, skjMt ikke saa store som det fyrste. I de nærmeste Bygder faldt der megen Aske, saa Indbyggerne flygtede bort med deres Kreaturer; dog gjorde dette Udbrud ingenlunde saadau en Skade som Udbruddet 1755. Jykellybene fprte en hel Del Grus og Sand frem, saa at Sandstrækningerne neden for Katla forhpjedes; men derved blev der jævnet over de af Aaerne skaarne Klyster og Aasene fra Ud- bruddet l755, saa at Sandene nu vare meget lettere at passere eud før. Udbruddet 1860 hørte til Katlas mindre Udbrud. Det begyndte den 8. Maj med Jordrystelser, der fortsattes hele Dageu. Om Eftermiddagen bryd Vandflommen frem og delte sig i to Arme; den midterste Del af Myrdals- sand var tyr. Men i de fplgende Dage vare Jpkellhbene meget stærkere, saa at hele Sandørkenen oversvMnuedes; med Jsstykkerne fprtes eu Masse Sand og Grus ued til Kysten, og efter Udbruddet var der tprt, hvor man forrige Foraar havde fisket Flyndere paa 15 Favnes Dyb. Aske- faldet var ikke særlig stærkt og gjorde kun liden Skade; Vindretningen var ofte nordlig, saa Asten blev dreven over de ubeboede Sandstrækninger til Sys, eller den var østlig, saa at den blev strpet ud over Jpklerne og de ubeboede Egne. Af Sand og Grns bleve, som fpr be- 4