Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

128 BESTEMMELSER AF PERIODISKE VÆRDIER. b3, ö4 °g Ai vil kunne paavirke Valget af Udjevningsformlen, og det vilde derfor være naturligt, at man begyndte med at bestemme Middelfejlen for disse Konstanter for Eksempel for hver tredie Maaned. Hvor der viste sig større Afvigelser mellem Resultalterne, kunde man derefter undersøge de mellemliggende Maaneder i fornødent Omfang; det kunde ogsaa tænkes, at nogle af de nævnte Konstanter viste sig at være forholdsvis smaa paa visse Aarstider, og der kunde da blive Anledning til ogsaa at undersøge andre Konstanter, for Eksempel a3 og b±. Derimod vil man sikkert kunne lade Leddet Lr og sandsynligvis ogsaa Z2 og Z5 helt ude af Betragtning. Ved en saadan sammenhængende Undersøgelse vil man altsaa paa den ene Side spare Arbejde, og paa den anden Side vil man kunne opnaa betydelig større Sikkerhed, end naar man behandler en enkelt Maaned, med Hensyn til de Konstanter, paa hvilke det netop kommer an ved Valget af Udjevningsformlen. Der er en saadan Sammenhæng mellem disse Opgaver — en lovmæssig og ringe Forandring fra Maaned til Maaned — at Resultatet kan og bør blive bedre, naar man samtidig behandler alle Aarets Maaneder, medens Arbejdet ikke behøver at vokse i samme Forhold som Opgavernes Antal. § 2I- Lufttrykkets daglige Periode. Det Materiale, som skal benyttes til et Eksempel paa Bestemmelsen af Lufttrykkets daglige Periode, er allerede omtalt under »Baandene og Bindingens Karakter«. Ligesom ved Temperaturens daglige Periode nøjes vi ogsaa her med at behandle en enkelt Maaned — i dette Tilfælde Januar. Som tidligere omtalt stammer vort Materiale fra Batavia; det bestaar af timevise Iagttagelser, og det omfatter 30 Aar, nemlig 1876 til 1905. I Batavia er Lufttrykket saa lidt paavirket af aperiodiske Forstyrrelser, at den højeste Barometerstand, som man iagttog fra 1866 til 1905, var 764.4mm og den laveste 752.4 mm, medens Barometret med stor Regel- mæssighed foretager sine karakteristiske to Svingninger i Døgnet. Under disse Omstændigheder er det indlysende, at Fejlen paa de Værdier, der benyttes til Udjevning, bliver smaa, og Beregningen giver ogsaa i Gennem- snit kun + - o 16 mm. Vi har tidligere ofte benyttet Begrebet »den sande Funktion« og som Definition sagt, at det er denne Funktions Værdier, som vore Iagttagelses- værdier efterhaanden nærmer sig til. Der bliver naturligvis altid kun Tale om en vis Tilnærmelse, men hvis man vil nøjes med at angive Lufttrykkets daglige Periode med kun een Decimal, kan man i nærværende Tilfælde