Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

14° BESTEMMELSER AF PERIODISKE VÆRDIER. Der kan næppe være Tvivl om, at man i dette Tilfælde bør anvende Udjevningsskema (B). Af Tabel 5 (Side 89) ser man, at der af Hensyn til Elementet a3, der har Faktorgrænsen G= -994, maa tages 2 Korrektions- led med. Tager vi endvidere v=6, ser man af Tabel 16, hvor de til v=6 og 7=2 svarende Variationsfaktorer er opført, at Udjevningen ikke bliver for stærk, saaledes som det er fordret. Men der kunde stilles det Spørgs- maal, om den maaske var unødvendig svag. Faktorgrænserne til Leddene Z3 og viser, at vi kunde anvende en Udjevning, der var betydelig stærkere end den foreslaaede, uden at den blev for stærk for disse Leds Vedkommende. Det kommer da til at dreje sig om, hvor megen Betydning vi skal tillægge Elementet b^ —— 063 med G= • 56. Dersom vi uden videre vilde følge de opstillede Regler, skulde b6 betragtes som et lille Element, og vi skulde da have Lov til eventuelt at kaste det helt bort. Men det maa erindres, at da vi opstillede den nævnte Regel, havde vi kun som Rettesnor, at Resultatet ikke maatte blive ringere end det, som mindste Kvadraters Metode vilde give, medens der i nærværende Tilfælde er op- stillet den Fordring, at vi skal være paa den sikre Side med Hensyn til ikke at udjevne for stærkt. Desuden er vi nær ved Grænsen mellem de smaa og de store Elementer, og vi har b\ : Å2(^6)= 1.3. Det kan maaske. være os til nogen Støtte at undersøge, hvilke Værdier har i den omtalte lagttagelsesrække paa 124 Aar. Inddeler vi dette Materiale i nedenstaaende 4 Grupper, giver 34 Aar fra Rundetaarn............................ ^6 = —153, 43 — ' gammel botanisk Have................... b^=—267, 25 — - (1861 —1885) fra Landbohøjskolen....... Æ6 =— 029, 23 — - (1886—1907) - — ...... b^—oty. Her er ganske vist megen Vaklen, men det er dog øjensynligt, at b§ ikke kan henregnes til de rene »Fejlelementer«. Da vi ifølge de anførte Grunde maa tage Hensyn til Elementet b§, kan det ikke antages, at den foreslaaede Udjevning er unødvendig svag, og vi benytter altsaa den til Skema (B) og til v=6 og q = 2 svarende Formel, nemlig (se Side 89) (6) (7) (8) 7?2(6>i)= Oi — 6A2 ot +25.8 A4 ot. Selve Udjevningen er foretaget med første Differens, hvilket i dette Tilfælde giver en stor Lettelse, idet en væsentlig Del af Regningen derved bliver tocifret. Værdierne o er givet med to Decimaler, og dette Antal er (*) beholdt indtil Aø, hvor tredie Decimal er taget med; af Hensyn til den Summation, som skal foretages, er yderligere den fjerde Decimal taget (6) med i A o.