Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

FORSKELLIGE SLAGS FEJL. II Termometrets Angivelser er i saa høj Grad afhængig af Instrumentets Op- stilling, hvilke Forholdsregler der er taget for at beskytte Instrumentet mod Solen, Jordsmonnets Beskaffenhed, Læforhold, Terrænets Porm etc. Nogle af de værste Fejl, der hidrører herfra, kunde rettes ved Kontrol med Aspi- rationstermometre, men andre af disse Fejl kan ikke saaledes elimineres. Man maa derfor være meget varsom, naar man vil benytte Resultaterne af Temperaturiagttagelser til videre Undersøgelser. Selv om man havde i og for sig gode Iagttagelser for flere Hundrede Aar fra samme Sted, vilde man saaledes neppe kunne bruge dem til en Paavisning af mulige sekulære Ændringer i Klimaet, med mindre der i hele Observationstiden ikke var foregaaet Forandringer af Betydning med Læforholdene og Jordoverfladens Beskaffenhed i en temmelig stor Afstand fra lagttagelsesstedet. Da de lokale Forhold har saa stor Betydning, maa man ligeledes være varsom med at betragte Resultatet for eet Sted som gældende for andre, selv nærliggende Steder; det kan saaledes anføres, at Landbohøjskolen i København viser Fastlandsklima i Forhold til det meteorologiske Institut, og at man ved samtidige Aflæsninger har iagttaget en Forskel af indtil 8° C. paa de to Steder. — Da enhver Temperaturbestemmelse i bedste Tilfælde kun gælder for netop det Sted, hvor Termometret er anbragt, maa det siges, at man ogsaa begaar Fejl, saasnart man benytter et saadant enkelt Termometers Angivelser som gældende for en større Lokalitet, for Eksempel en By — hvilket man næsten altid gør. Dersom man ved Bestemmelsen af Temperaturens aarlige Periode vil holde Fejlen paa den udjevnede Værdi indenfor rimelige Grænser, maa man anvende mangeaarige lagttagelsesrækker, men det er en betænkelig Sag at bruge gamle Iagttagelser, navnlig naar man kun har mangelfulde Oplysninger om, hvorledes de er anstillet. For Københavns Vedkommende eksisterer der saadanne gamle Iagttagelser, der skal blive Genstand for en kort Omtale, dels fordi Værdierne senere benyttes til nogle Undersøgelser angaaende Bindingen, og dels fordi man her, desværre, har et godt Eks- empel paa et Materiale, der er behæftet med vist alle tænkelige Fejl. De nærmere Oplysninger om disse Iagttagelser finder man i V. Wtllatime-Jant- zeris »Meteorologiske Observationer i Kjøbenhavn« (Kbh. 1896). De ældste af disse Iagttagelser, nemlig fra 1768 til 1817, er anstillet paa Rundetaarn; der er imidlertid Spring i Rækken, idet Aarene 1777—81 og 1789—96 samt 1800 og 1802 mangler, saa at der kun bliver 34 Aar til- bage. Det angives, at Termometret hang i fri Luft paa Nordsiden af det lille Observatorium ovenpaa Taarnet, og sammenholder man det, som man ved om Datidens Termometeropstillinger, med de Afvigelser, som disse Iagt- tagelser viser fra senere lagttagelsesrækker, tør man vist slutte, at Ter- mometret ikke var beskyttet imod fri Udstraaling til Himmelrummet og neppe heller beskyttet imod Solstraaling Morgen og Aften paa Aarets længste Dage.