Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
BAANDENE OG BINDINGENS KARAKTER. 43 og faar dernæst Middelfejlskvadratet for f af (^0-i)Å2(/)=[(/-^)2] - [£i] + a\ [EI] + a\ K] + < KH-------- + 2^, [e1 e2] + 2 <z2 a3 [e2e3] + 2 a3 [e3 e4] ---- + 2 ax a3 [ex e3] + 2 <z2 a4 [e2e4] -j- +........................• Beregner man samtlige Kvadrat- og Produktsummer af Afvigelserne, kan man altsaa finde Middelfejlen for forskellige Funktioner ved at indsætte Værdierne af Faktorerne a i ovenstaaende Formel. Denne Beregningsmaade vil dog i de fleste Tilfælde blive mere omstændelig end den første. Den første Linie af Formlen svarer til den sædvanlige Fejllov for frie Iagttagelser, idet man har [s^] : (^0—1) — Å2 (<?,); den simple Form, som Fejl- loven i dette Tilfælde antager, beror netop paa, at man tør betragte Pro- duktsummerne som smaa Størrelser. Naar dette ikke er Tilfældet, er Iagt- tagelserne ifølge vor Definition bundet til hverandre. Det er nu ønskeligt at have et Udtryk, der kan benyttes som et Maal for eller en Karakte- ristik af Bindingen, og hertil vil det være naturligt at bruge Produktsum- merne eller Udtryk, hvwori disse Summer indgaar som Faktor. Her bruger vi ’ +VR] [<$ som et Udtryk for den Binding, der bestaar mellem Iagttagelserne Ot og O;. Værdien af dette Udtryk forbliver uforandret, naar vedkommende lagt- tagelsesrækker gentages; den forbliver ogsaa uforandret, naar Afvigelserne i en af Rækkerne multipliceres med en Konstant. I det følgende kaldes det med B betegnede Udtryk ligefrem for Baandet1) mellem Iagttagelserne oi og Oj. Man kan nu vise, at [s®] • [ej] — [e; E,-]2 — [(e(.v) ejv))2], hvor Meningen med de benyttede Mærker i Ligningens højre Side er den, at man skal tage alle de Kombinationer af den angivne Form, hvor v og p. er forskellige. Da vi herefter ikke kan have [&£2] • [ej] [s, ej2, er Grænserne for Værdien af B 1 og — 1. For at B skal kunne faa en af disse Grænseværdier, maa man almindeligt have s(?) l ._ l S(.v) E(?) J J J) Et hertil svarende Udtryk benyttes ogsaa under Navn af »Korrelationsfaktor« eller > Korre- lationskoefficient« til at undersøge, om der er en Sammenhæng imellem to forskellige iagttagne Fænomener.