Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
SEKUNDÆRE MINIMA OG MAXIMA. 6l vil det være naturligt, at vi undersøger, hvorledes Dove er kommet til det Resultat, at det omtalte sekundære Minimum paa Temperaturkurven virkelig- eksisterer. Her maa der imidlertid indskydes en Bemærkning. I ethvert fore- liggende Materiale til Bestemmelse af meteorologiske Elementers Perioder kan der paavises Ejendommeligheder, og man kan naturligvis godt sige, at disse Ejendommeligheder eksisterer i det Tidsrum, som det paagældende Materiale omfatter. Men Spørgsinaalet er her, om der er Grund til at antage, at Ejendommelighederne kun skyldes »tilfældige« Afvigelser, eller om det maa antages, at de ogsaa vil fremtræde i Middeltallene for meget lange lagttagelsesrækker. Kun hvis dette sidste maa antages at være Tilfældet, siger vi her, at den paagældende Ejendommelighed virkelig eksisterer. Vi gaar derefter over til Doves Afhandling1). Efter at have meddelt og diskuteret et omfattende Talmateriale siger Dove heri (S. 140): »Aus der oben mitgetheilten Tafel der fiinftägigen Mittel geht deutlich hervor, dass in Rusland vom 8 zum 13. Mai kein Riickfall sich zeigt, dass dieser erst in Curland hervortritt, sich aber vorzugsweise deutlich im nördlichen Deutschland zeigt und dann iiber Belgien nach Frankreich und Siid-England hiniibergreift. Wir wollen daher zunächst die Erscheinung beobachten, wo sie am entschiedensten sich geltend macht«. Dove finder derefter (S. 145), at Fænomenet fremtræder fuldstændig regelmæssigt i Midttyskland. Da der til Doves Disposition kun stod faa lagttagelsesrækker, der var tilstrækkelig lange til, at han kunde bruge Middeltallene for de enkelte Dage, benyttede han for en stor Del Femdøgn til sine Undersøgelser. For hvert enkelt Aars Maj Maaned er der beregnet Middeltallet for Femdøgnet fra den 1. til den fra den 6. til den 10. o. s. v. Der er altsaa oprettet Normalpladser den 3., 8., 13., 18., 23. og 28. Maj. Lad os kalde disse Værdier o3, o8----o28. Dove danner derefter Differenserne o8—o8, o13 — os, ais — °- s- v-> °S' naar disse Differenser faar negative Værdier, noteres det som et Tilbagefald. Dersom den sande Temperaturkurve er glat, vil der for Maj Maaneds Vedkommende, hvor Temperaturen i Hovedsagen er stigende, være større Sandsynlighed for, at disse Differenser bliver positive end for, at de bliver negative. Da Undersøgelsen drejer sig om Dagene den li., 12. og 13. Maj, er det Differenserne 6>13 — o8 det kommer an paa, og naar Dove for Eksempel finder, at disse Differenser for Breslaus Ved- kommende bliver negative 30 Gange i 66 Aar, saa tages dette som et Bevis for Kuldetilbagefaldets Eksistens. Denne Bevisførelse, som mange efter Dove har benyttet, er om just ikke urigtig saa- dog utilstrækkelig. Et sekundært Minimum i Middeltallene »Abhandlungen der Königlichen Akademie der Wissenschaften zu Berlin«. Aus dem Jahre 1856. Berlin 1857. S. 121 —192.