Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

6o BINDING. § 12. Sekundære Minima og Maxima i Temperaturens aarlige Periode. Som foran nævnt benytter man altid ved Udjevning af aarlige Perioder Normalpladser, der mindst strækker sig over fem Døgn. Denne Fremgangs- maade vil kun være berettiget, dersom den sande Funktion kan betragtes som lineær i de benyttede Intervaller. Dersom de sekundære Minima og Maxima, der træder frem i lagttagelsesværdierne, skulde betyde, at den sande Funktion besad tilsvarende Ejendommeligheder, turde man derfor ikke anvende Normalpladsmetoden, men man maatte foretage Udjevningen med Værdierne for de enkelte Dage. Det er derfor nødvendigt, at vi nærmere undersøger denne Sag, der desuden har direkte meteorologisk Interesse. I Meteorologiens Historie spiller navnlig Spørgsmaalet om »Kulde- tilbagefald« i Maj Maaned en stor Rolle. Det er sikkert Sagens økonomiske Betydning, der har bevirket, at »Fænomenet« har vakt Opmærksomhed. Saaledes siger van Bebber^'. »Schon von Alters her hat man den Kälteriick- fällen im Mai eine besondere Aufmerksamkeit zugewandt, viel mehr als der weit grösseren Temperaturerniedrigung, welche um Mitte Juni stattzufinden pflegt. Diese Thatsache hat hauptsächlich darin ihren Grund, dass die Kälteriickfälle im Mai nicht selten fur die in der ersten Entwicklung befind- liche Vegetation, zumal wenn diese durch eine warme Zeitepoche gefördert wurde, höchst verderblich sind, während dagegen die Riickfälle im Juni fast stets sich iiber dem Gefrierpunkte vollziehen und weit seltener fur die Pflanzenwelt schlimme Folgen haben. Ganz besonders aber sind es die Tage zu Anfang der zweiten Decade des Mai, denen der Landmann mit banger Sorge entgegensieht, und welche der Volksmund im Norden an die »Eisheiligen« oder »gestrengen Herren« Mamertus, Pancratius und Servatius (io., il., 12. Mai) und im Silden an Pancratius, Servatius und Bonifacius (i i., 12., 13.) gekntipft hat. In Frankreich sind diese Tage unter der Bezeichnung »les trois saints de glace« bekannt«. I øvrigt undersøger van Bebber ikke, om det omtalte Fænomen virkelig eksisterer — han forsøger at forklare det — men henviser til, at Dove har vist, at Kuldetilbagefaldene i Maj gennemsnitlig falder paa de angivne Dage. Wilhelm von BezolcD\ der ogsaa forsøger at forklare Fænomenet, henviser ligeledes til Dove og siger, at han har eftervist, at disse Kuldetilbagefald i Middel virkelig indtræffer paa de Dage, som Folketroen har anvist dem. Da Dove er den første, som har givet Folketroen Støtte ved en Under- søgelse i videnskabelig Form, og da mangfoldige Forfattere efter ham lige op til vore Dage har accepteret hans Resultater eller hans Fremgangsmaade, Dr. van Bebber-. »Die gestrengen Herren«. Meteorologische Zeitschrift 1883. S. 145. 2) W. von Bezoldt »Die Kälteriickfälle im Mai«. Abh. d. II. Cl. d. k. Ak. d. Wiss. XIV. Bd. II. Abth.