Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

84 MEKANISK METODE MED GENTAGNE UDJEVNINGER. Skemaet (C), hvortil vi allerede har beregnet Variationsfaktorer, danner en naturlig Overgang fra den ene Type til den anden. Til Skemaet (D), hvor-vi har R= — altsaa rp = —ij(p> svarer ifølge (27) Udjevningsformlen v(v+3) Izp- 2 As ot H--- og de hertil hørende Variationsfaktorer er ifølge (29) J f2)4- V^V -^3)4/1 ___ 1 2\2 I . . . 14M l42-2 1 1^Cp) ' ]• Formlen skal benyttes i et Tilfælde, hvor Antallet af Værdier i Perioden er 24, og hvor man altsaa har _ jg sjn4-ÉZI. O r) - 1 O 1 L1 24 Lad os først se, om et af Leddene ogsaa her gaar helt bort. Vi sætter da i — i-llsin^~ = o, 24 der giver p = 10.04, hvilket vil sige, at Leddet Z10 praktisk talt for- svinder. For Faktoren til det sidste Led, Z12, faar vi her, idet c*2 = 16, r,2., = <- ir [x - ä v +(A)='±±1> hvoraf man indser, at K12,vil blive en forsvindende lille Størrelse — i alt Fald, naar v 4. For Leddene mellem Zo og Z10 ligger Faktorerne mellem i og O. løvrigt henvises til omstaaende Tabel. Variationsfaktorerne kan fremstilles som kontinuerte Funktioner af p eller cp. I Fig. 13 giver den fuldt optrukne Kurve saaledes en Fremstilling af (v=8) som Funktion af p, medens den punkterede Kurve fremstiller 2 hørende (v==4) til Skema (C) og Tabel i (Side 81); Tabelværdierne af Variationsfaktorerne svarer til de hele Værdier af p. — Til Sammenligning kan vi tage en Ud- jevning efter mindste Kvadraters Metode, hvor man til Udjevningsfunktion har for Eksempel det konstante Led og de tre første Dobbeltled, altsaa Ui — ^0 + (-^1)1 + (^2)i + (-^3)1 • ’) Det bemærkes, at man her sjældent kommer til at bruge mere end eet Korrektionsled og neppe nogensinde mere end to.