Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

I 24 de enkelte Celler naar hen til hinanden, vil der følgelig mellem samtlige Cellekamre komme til at spænde sig et fint Kanalsystem, hvorved de sættes i Forbindelse med hinanden. Et særligt Forhold ser man ved de Cellekamre, som ligger nærmest omkring et Blodkar. En stor Del af deres Kanaler gaar nemlig hen til og staar i aaben Forbindelse med den større Kanal, inde i hvilken Blodkarret ligger (se Fig. 24). Blodvædsken med dens Indhold af Næringsstof kan derved, efter først at være trængt ud gennem Blodkarrenes Vægge, komme til at sive ind i det fine Kanalsystem og saaledes blive bragt rundt til alle Cellerne om- kring i deres Kamre. Man forstaar heraf, hvorledes Ernæringen af Cellerne kan gaa for sig, til Trods for at de ved den omgivende Intercellulærsubstans’ Forkalkning tilsyneladende bliver saa ganske isolerede fra Saftbanerne. Knoglevævets Virksomhed i Organismen er ligesom Binde- vævets en ren passiv; det skal støtte Legemet ved at give det den fornødne Stivhed, og derfor er det, at det maa være haardt og fast. Muskelvæv. Muskelvævets Bygning*. Medens de tre Former af Støtte- væv kun paa rent Fig. 27. Længdesnit gen- nem et Stykke Muskel- væv fra Tarmvæggen. Forstørret 300 Gange. passiv Vis< gør deres Nytte i Organismen, tager derimod Muskelvævet en overordentlig aktiv Del i Legemets Husholdning. I Overens- stemmelse hermed vil man da ogsaa finde, at det er Cellerne, som udgør Vævets Hovedmasse, medens Bindematerialet mel- lem dem er indskrænket til det mindst mu- lige (se Fig. 27). Cellernes Udseende er noget forskel- ligt, efter som Talen er om de Muskler, der ligger uden paa Skelettet, eller om Indvolds- musklerne. 1. I Skeletmusklerne er Cellerne over- ordentlig langstrakte; de kan blive indtil 12—13 ctm. lange, men da de samtidig har en meget ringe Tykkelse (fra 15 til 80 Mi- kron), er de dog altid mikroskopiske. Byg- ningen (Strukturen) af deres Protoplasma er s