Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
34 Det gælder ikke alene om at komme derind, men det gælder ogsaa om at komme først; og naturligvis er en Sædcelles Udsigter hertil des bedre, jo kraftigere den er. Naar den af Sædcellerne, som er i Spidsen, omtrent er naaet helt ind til Ægcellen, giver denne omsider et ydre Livstegn fra sig, idet den rækker en hjælpende Haand ud i Form af en lille Slimarm, som strækkes hen mod Sædcellen, og som denne straks klæber sig fast til (Fig. 39, d). Armen trækkes derefter tilbage, og Sædcellen, som ikke slipper sit Tag, føres med ind i Ægcellen. I samme Øjeblik omgiver denne sig med en Hinde, der er uigennemtrængelig for de andre Sæd- celler; de maa -blive udenfor og dør da snart. Saasnart Sædcellen er optaget i Ægcellens Indre, for eg aar der en fuldstændig Sammensmeltning af de to Celler, først af deres Protoplasma og derefter af de to Cellekærner, som søger sammen til een. Den saaledes frembragte nye Celle, der be- staar af de samlede Bestanddele af de to oprindelige, er den første Spire til et nyt Individ. Saaledes som Befrugtningen her er skildret, finder den i Hovedsagen ogsaa Sted hos Mennesket. Den menneskelige Æg- celle, der afsondres fra Kvindens Æggestokke, er en rundagtig Celle, hvis Diameter er ca. 0,2 Millimeter, og som er omgivet af en „Kappe", bestaaende af et slimet Stof. I Protoplasmaet ses en Mængde smaa Draaber; det er Ernæringsmateriale, som Cellen skal leve af i den første Tid. Sædcellerne afsondres fra Mandens Sædstokke. De ligner ganske de ovenfor beskrevne; det egentlige Cellelegeme, „Hovedet", udfyldes næsten helt af Kærnen; Resten af Protoplasmaet er trukket ud i en traadformet Udløber og danner „Halen". Ved Samlejet indføres Sædcellerne i de kvindelige Køns- veje; og Mødet mellem Æg- og Sædcellerne finder Sted i Liv- moderen eller muligvis i en af Æggelederne. Hvis det sker dette sidste Sted, føres det befrugtede Æg imidlertid umiddelbart der- efter ved Fimreepithelets Hjælp ind i Livmoderen. Her foregaar da den videre Udvikling. Fosterets Udvikling. Denne bestaar i, at der af den oven- for beskrevne ene Celle (det befrugtede Æg) ved Deling (som beskrevet Side 9) skabes en utallig Mængde Celler, og at disse efterhaanden ordnes og særudvikles (differentieres), hvorved de en- kelte Organer og Væv bliver dannede. [Det første (Trin i denne Udvikling benævnes Ægkløvningen.