Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE
Forfatter: Arnold Møller
År: 1909
Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 256
UDK: 613
TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE
VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM
HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
og Drejninger, der kan
Fig. 56. En Brysthvirvel set oven-
fra. I Hvirvellegemet, b Hvir-
velbuen. t Torntap, tv Tværtap.
le Ledtap.
dette opnaas ved, at der mellem alle de enkelte Hvirvellegemer
er anbragt elastiske Bruskskiver (se Fig. 58), som ved deres Fjed-
ren og Eftergivelighed tillader de Bøjni
foregaa i Rygsøjlen.
Den øverste Halshvirvel staar i
Ledforbindelse med Hovedet og er
derfor noget anderledes bygget end de
øvrige (se Fig. 57 A). Den er ring-
formet og kaldes derfor „Ringhvirv-
len". Paa sin opadvendte Flade bæ-
rer den to skaalformede Ledflader
(Fig. 57 A, d), ned i hvilke de to hvæl-
vede Ledknuder paa Nakkebenet hviler.
I dette Led foregaar Hovedets Nikke-
bevægelser (forfra bagtil), samt den
vuggende Bevægelse fra Side til
Side. Derimod finder Hovedets Drejningsbevægelser Sted mellem
den øverste og den næstøverste Halshvirvel, idet denne sidstes
Legeme fortil er formet som en lodretstillet Tap (Fig, 57 B, b),
Øverste Halshvirvel (Ringhvirvlen) set
ovenfra, a den forreste Del af Hvirv-
len. b Sidedelene af Hvirvlen, c Tvær-
tap. d Ledskaal for Ledknuden paa
Nakkebenet, e Den bageste Del af
Hvirvlen (svarende til Hvirvelbuen).
f Det bageste Fremspring, svarende til
Torntappen, g Ledflade for Taphvirv-
lens „Tap“.
d c
Fig. 57. B.
Næstøverste Halshvirvel (Taphvirvlen),
set fra højre Side, a Ledflade, der ligger i
Berøring med Ledfladen g i A. b „Tap-
pen«. c Tværtap. d Ledtap til Forbindelse
med tredie Halshvirvel, e Hvirvellegemet.
f Ledflade, der staar i Forbindelse med en
Ledflade paa Ringhvirvlens Underside.
g Ledflade, der glider mod det i Ring-
hvirvlen udspændte Tværbaand (d i C).
(den kaldes derfor „Taphvirvlen"), der rager opad og hviler mod
den forreste Del af Ringhvirvlens Inderflade (Fig. 57 A, g), og om