Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

48 og Drejninger, der kan Fig. 56. En Brysthvirvel set oven- fra. I Hvirvellegemet, b Hvir- velbuen. t Torntap, tv Tværtap. le Ledtap. dette opnaas ved, at der mellem alle de enkelte Hvirvellegemer er anbragt elastiske Bruskskiver (se Fig. 58), som ved deres Fjed- ren og Eftergivelighed tillader de Bøjni foregaa i Rygsøjlen. Den øverste Halshvirvel staar i Ledforbindelse med Hovedet og er derfor noget anderledes bygget end de øvrige (se Fig. 57 A). Den er ring- formet og kaldes derfor „Ringhvirv- len". Paa sin opadvendte Flade bæ- rer den to skaalformede Ledflader (Fig. 57 A, d), ned i hvilke de to hvæl- vede Ledknuder paa Nakkebenet hviler. I dette Led foregaar Hovedets Nikke- bevægelser (forfra bagtil), samt den vuggende Bevægelse fra Side til Side. Derimod finder Hovedets Drejningsbevægelser Sted mellem den øverste og den næstøverste Halshvirvel, idet denne sidstes Legeme fortil er formet som en lodretstillet Tap (Fig, 57 B, b), Øverste Halshvirvel (Ringhvirvlen) set ovenfra, a den forreste Del af Hvirv- len. b Sidedelene af Hvirvlen, c Tvær- tap. d Ledskaal for Ledknuden paa Nakkebenet, e Den bageste Del af Hvirvlen (svarende til Hvirvelbuen). f Det bageste Fremspring, svarende til Torntappen, g Ledflade for Taphvirv- lens „Tap“. d c Fig. 57. B. Næstøverste Halshvirvel (Taphvirvlen), set fra højre Side, a Ledflade, der ligger i Berøring med Ledfladen g i A. b „Tap- pen«. c Tværtap. d Ledtap til Forbindelse med tredie Halshvirvel, e Hvirvellegemet. f Ledflade, der staar i Forbindelse med en Ledflade paa Ringhvirvlens Underside. g Ledflade, der glider mod det i Ring- hvirvlen udspændte Tværbaand (d i C). (den kaldes derfor „Taphvirvlen"), der rager opad og hviler mod den forreste Del af Ringhvirvlens Inderflade (Fig. 57 A, g), og om