Beretning og Betænkning om Forbindelsen Esbjerg - Midtengland
og om Indførselen af dansk Flæsk over Millwall Dock i London
Forfatter: Harald Faber
År: 1896
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 38
UDK: 38(...)
Afgiven til Landbrugsministeriet den 30te og 6te September 1896.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
ningen, naa Prammene op til London Bridge endnu Mandag
Eftermiddag eller Aften. Ellers naa de op om Natten, saa at
Landingen kan begynde Tirsdag Morgen Kl. 7—8, og Flæsket er
rede til Udlevering faa Timer efter og altid inden Middagstid, alt
under Forudsætning af Damperens rettidige Ankomst. Naar der
opnaas noget derved, blive Prammene bugserede op af en Dampbaad.
Der er med andre Ord sparet et å to Døgn i Losningstiden,
Flæsket lægges slet ikke paa Kajen, det sorteres kun en Gang,
det er langt kortere Tid i Lægterne, som stadig ere bemandede, og
Tyverier finde derfor ikke mere Sted. Intet Under derfor, at
Modtagere og Afsendere nu ere tilfredse.
De Varehuse, hvor Flæsket oplægges, ere kølige og luftige og
ved længere Tids Henliggen af Flæsket bedre end Lokalerne paa
Goodmans Yard.
Der er allerede gjort opmærksom paa et Forhold, der ad-
skiller Arbejdet i Millwall fra, hvad der kjendes ved Losningen
ved alle andre Havne, hvor danske Landbrugsprodukter landes.
Losningen begynder først Kl. 8 Morgen. Dette kommer af de
meget vanskelige Arbejderforhold i London. Dokarbejdernes Fag-
foreninger have givet meget bestemte Kegler for Arbejdernes Ledelse,
og dette gor London til en ret vanskelig og dyr Havn. Alle
andre Steder begynder Losningen ved Midnat. Det kan ogsaa
hænde, at Arbejderne, af temmelig trivielle Grunde, standse Ar-
bejdet med Losning eller Ladning, og man er temmelig prisgiven
deres Vilkaarligheder.
En af Modtagerne af Flæsket til «Old Hibernia Wharf»
mente, at Landingen fra Prammene nok kunde fremmes mere ved
Anvendelse af større Mandskab, ellers har jeg ikke erfaret noget
i Retning af Klager, efter at Losningen er ordnet som ovenfor
beskrevet.
Den væsentligste Anke, som dog kun gælder Vintertrafiken,
og som ingen har det i sin Magt at fjerne, er de mindre heldige
Besejlingsforliold saa højt op i Themsen med de ret hyppige
Taager.