Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

175 gende Ord om »det store Saridhedsbegreb, der overhovedet bør være al Handels Grundlag«. Med al skyldig Respekt for den Vægt, der bør tillægges baade Fællesrepræsentationens og det nationale Arbejde’s Udta- lelser, tror jeg dog, at Stødet til Forelæggelsen af dette Lov- forslag er ført andensteds fra. I Lovforslagets Motiver vil man finde anført den egentlige Motor i 'denne Sag. Dér oplyses det nemlig, at England — Hovedafsætningsstedet for vort Landbrugs Produkter, vor væsentligste Indtægtskilde — har henvendt sig til den danske Regering med Besværinger over, at der her i Landet solgtes Varer med engelske Stempler, uagtet de vare fabrikerede andensteds end i England. Man gjorde derhos opmærksom paa, at dersom man i den danske Lovgivning ikke havde Midler til at forhindre saadant Mis- brug, saa kunde Englænderne henvise til »the merchandise marks act of 1887« som et passende Forbillede for os. Selv om vor Regering har ment, at de Overgreb, der klagedes over, ikke havde synderligt Omfang, har den dog handlet klogt i at lytte til Englands Forestillinger. Thi — som Apothekeren siger i »Aladdin«: Gud véd, hvortil den Karl dog er kapabel. Men — han betaler strax og ræsonabel. Og man maa gjøre meget nuomstunder for ej at støde sine bedste Kunder. Den engelske Lov har altsaa afgivet Grundlaget for vor, men der er dog en kapital Forskjel mellem dem: Som De jo fastholder, er Hensigten med det danske Forslag at beskytte fremmed Arbejde mod Forfalskning paa dansk Grund — en smuk og værdig Opgave, som det imidlertid ikke har været Englændernes Øjemed at løse gjennem deres »the merchan- dise act«. Tvertimod, dette praktiske Folk har for deres Vedkommende kun haft een Ting for Øje, og det er den simple og naturlige: at beskytte deres eget Marked mod udenlandsk Konkurrence. Da. man derovre sporede de ska- delige Virkninger for den engelske Industri af den ubundne Frihandel, greb man til det Middel at forbyde al Import af