Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
i95 at Haandværkets Ledere gjerne ønskede ved personlig Sam- væren med Repræsentanter fra hele Landet for Haandværk og Industri at gjøre sig bekjendt med de Ønsker og For- haabninger, der næredes angaaende Haandværkets og Indu- striens Stilling, dernæst høre Udtalelser om, hvilke Midler man tænkte anvendt til Forbedring af denne, og endelig søge ved at høre intelligente Mænd udtale deres Anskuelser om de Forhold, hvorunder vi leve, at faa Indtryk af, hvor der er Noget at gjøre, og hvor man maa opgive Ævret. laar havde man haft det største danske Industrimøde, der nogensinde var afholdt, og det forekom Taleren at tyde paa, at der hos Haandværkerstanden rørte sig et større Liv end tidligere. Grundene dertil kunde søges paa forskjellige Omraader. De kunde maaske for en hel Del søges i. den vaagnende Intelli- gens og Lyst til at deltage i de offentlige Forhold og maaske ogsaa i, at det var sandt, hvad man sagde, at Haandværkets og Industriens Stilling ikke just var saa god, som den burde være paa mange Omraader. Rundt omkring fra hørte man Udtalelser om, hvor daarlige Forholdene vare for Haandværk og Industri, de samme Udtalelser hørte man fra Handels- standen, og fra Landbostanden havde de allerede lydt i mange Aar. Det var jo ikke saa lang Tid siden, man talte om de uheldige Kaar, hvorunder det danske Landbrug virkede, om hvor sørgeligt det saa ud, og der sporedes paa alle Kanter nogen Modløshed, — saaledes forekom det ogsaa Taleren, at man hos Haand værkerne, navnlig de mindre Haandværkere, nu kunde spore nogen Modløshed. De frygtede for, at der ikke var Noget at gjøre, de sagde, for at bruge det bekjendte Ord, der en Tid var Slagord, »hvad kan det nytte«, og der kom paa den anden Side saa mange Ønsker frem, om hvilke man paa Forhaand kunde sige: hvad kan det nytte? Taleren troede nu imidlertid ikke, at Forholdene vare saa mørke, som de mange Gange bleve fremstillede, og som det maaske for Uindviede kunde se ud til. Da der var Tale om Landbru- gets fortrykte Stilling, sagde da Landbrugets Repræsentanter: hvad kan det nytte at tænke paa Forbedringer, vi ere tryk- kede paa alle Kanter ved Konkurrence ude fra og inden fra, vi kunne ikke opnaa bedre Livsvilkaar? Nej, det gjorde de