Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i95
at Haandværkets Ledere gjerne ønskede ved personlig Sam-
væren med Repræsentanter fra hele Landet for Haandværk
og Industri at gjøre sig bekjendt med de Ønsker og For-
haabninger, der næredes angaaende Haandværkets og Indu-
striens Stilling, dernæst høre Udtalelser om, hvilke Midler
man tænkte anvendt til Forbedring af denne, og endelig søge
ved at høre intelligente Mænd udtale deres Anskuelser om
de Forhold, hvorunder vi leve, at faa Indtryk af, hvor der
er Noget at gjøre, og hvor man maa opgive Ævret. laar havde
man haft det største danske Industrimøde, der nogensinde
var afholdt, og det forekom Taleren at tyde paa, at der hos
Haandværkerstanden rørte sig et større Liv end tidligere.
Grundene dertil kunde søges paa forskjellige Omraader. De
kunde maaske for en hel Del søges i. den vaagnende Intelli-
gens og Lyst til at deltage i de offentlige Forhold og maaske
ogsaa i, at det var sandt, hvad man sagde, at Haandværkets
og Industriens Stilling ikke just var saa god, som den burde
være paa mange Omraader. Rundt omkring fra hørte man
Udtalelser om, hvor daarlige Forholdene vare for Haandværk
og Industri, de samme Udtalelser hørte man fra Handels-
standen, og fra Landbostanden havde de allerede lydt i mange
Aar. Det var jo ikke saa lang Tid siden, man talte om de
uheldige Kaar, hvorunder det danske Landbrug virkede, om
hvor sørgeligt det saa ud, og der sporedes paa alle Kanter
nogen Modløshed, — saaledes forekom det ogsaa Taleren, at
man hos Haand værkerne, navnlig de mindre Haandværkere,
nu kunde spore nogen Modløshed. De frygtede for, at der
ikke var Noget at gjøre, de sagde, for at bruge det bekjendte
Ord, der en Tid var Slagord, »hvad kan det nytte«, og der
kom paa den anden Side saa mange Ønsker frem, om hvilke
man paa Forhaand kunde sige: hvad kan det nytte? Taleren
troede nu imidlertid ikke, at Forholdene vare saa mørke, som
de mange Gange bleve fremstillede, og som det maaske for
Uindviede kunde se ud til. Da der var Tale om Landbru-
gets fortrykte Stilling, sagde da Landbrugets Repræsentanter:
hvad kan det nytte at tænke paa Forbedringer, vi ere tryk-
kede paa alle Kanter ved Konkurrence ude fra og inden fra,
vi kunne ikke opnaa bedre Livsvilkaar? Nej, det gjorde de