Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
201
ikke manglede Livskraft. De Industridrivende sagde dertil:
saa meget des bedre, de ønskede Intet hellere, end at Haand-
værkerstanden havde Livskraft, thi den dannede et velgjørende
Led i vort Samfund. Men Hr. Stilling maatte erindre, at det
var fra Haandværkerstanden selv, at disse stærke Klager og
Tvivl om dens Levedygtighed vare fremkomne. Taleren
kunde underskrive hans Betragtning om Næringslovens Be-
tydning for Udviklingen herhjemme næsten Ord til andet.
Han vilde give ham Ret i, at det var en ren Fejltagelse at
antage, at de Kaar, hvorunder man nu arbejdede — de være
saa mindre gode eller bedre, end man hidtil havde antaget
— skulde hidrøre fra Næringslovens Indførelse i 1857. Han
var overbevist om, at Udviklingen i det store og væsentlige
vilde være gaaet i ganske samme Retning, enten man i 1857
havde beholdt vor daværende Næringslovgivning eller man
havde forandret den. Man var i dette Øjeblik paavirket af
ydre Omstændigheder, der trodsede alle Love og skrevne
Regler, og stod overfor Kravet til Massetilvirkning af Varer,
og derpaa kunde lidet hjælpes gjennem Lavsregler. Paa dette
Punkt glædede han sig over at være i fuldstændig Overens-
stemmelse med den foregaaende Taler. Han kunde dog ikke
undlade, før han forlod hans Foredrag, at sige, at de Exem-
plar, han anførte fra vort Landbrugs Liv, ikke forekom ham
ganske overbevisende. Hr. Stilling maatte jo huske paa, at
da Landbruget var langt nede i den første Fjerdedel af dette
Aarhundrede, tog man ikke Konsulenter eller gjorde den
Art af Kunster, man anskaffede ikke Maskiner, for dem
kjendte man ikke den Gang, men man forandrede rationelt sin
Driftsplan, og det forekom ham, at dette dog maaske kunde
være en Lære for de Herrer Haandværkerledere, der vilde
vise Haandværket Vej i Fremtiden: var ikke netop det, det
kom an paa, at man forandrede Driftsformen? Naar Hr.
Stilling havde talt om, at Vognmændene og Skipperne ikke
bleve brødløse, da Jernbanerne og Dampskibene kom, saa
var det ganske vist; Historien havde vist, at de ikke bleve
brødløse, men de bleve Værkførere i den nye Storindustri:
Vognmændene bleve Lokomotivførere og Konduktører paa
Jernbanen og Styrmændene paa de smaa Sejlskibe bleve