Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

benytte denne Udvikling paa en hensigtsmæssig Maade, nemlig at man økonomisk vidste, hvad det var man stod i og hvor det førte hen, bragtes tilveje i Haandværkernes og de Industridrivendes Bevidsthed. Bagermester Stilling (Randers) takkede Bing for hans Til- slutning i forskjellige Retninger, men han vilde betone, at Bing ikke maatte tage ham til Indtægt paa enkelte Omraader, hvor han havde gjort det. Bing havde sagt, at Talerens Ex- empler netop havde paavist med Hensyn til Vognmændene og Skipperne, at de var gaaet over fra at være selvstændige til ilt blive Styrmænd og Lokoniotivførere i Storindustriens Tjeneste. Ja, dér havde ganske vist en hel Del fundet An- sættelse, men der existerede sikkert lige saa mange Vogn- mænd som den Gang og maaske flere. De vare altsaa ikke saaledes, som man havde frygtet for, bievne unødvendige, og det var ikke alene som Styrmænd, men ogsaa som selv- stændige, at en Mængde Sømænd havde faaet Ansættelse i Dampens Tjeneste. Hvad Landbruget angik, var Taleren ikke gaaet saa langt tilbage som Hr. Bing, men han havde tænkt paa den sidste Tid, paa Andelsforetagenderne. Overfor Dr. Fraenkel vilde Taleren bemærke, at da Landbruget boede i et Hus, som var ved at falde ned over Hovedet paa det, saa opgav det ikke Ævret og sagde: vi maa boit derfra over til noget Andet, hvor vi ere mindre selvstændige. Nej, Land- brugerne havde følt, at selv om de dannede Andelsfoie- tagender i forskjellige Retninger, kunde de godt blive boende i de smaa Huse og danne selvstændige Erhverv, selv om de tog Maskiner i deres 3 jeneste, og det mente Taleren ogsaa, at Haandværkerne kunde gjøre. Naar Dr. Fraenkel havde skælnet mellem Kraftmaskiner og Arbejdsmaskiner, mente Taleren, at der ogsaa gaves Arbejdsmaskiner, der vare saa billige og let anskaffelige, at selv de mindre Haandværk ad den Vej kunde blive ved at leve. Baade Dr. Fraenkel og Taleren søgte Raad for at kunne bevare en selvstændig Haandværkerstand, men der var dog en væsentlig Forskjel i deres Opfattelse, idet Taleren troede, at vi her i Landet vare i Stand til at lade den mindre Haandværker leve et selv-